Brev

Mistet min bedsteven :’-(

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 17 år

Tak for dit brev. Hvor er det trist at høre, at du har mistet ikke bare en ven, men din bedsteven. Jeg ville ønske, jeg kunne fjerne den smerte fra dig, men det kan jo desværre ikke lade sig gøre.
Du beskriver, hvordan du kæmper dig igennem smerten, hvordan du græder, hvordan du mindes ham ved at skrive, og hvordan du har svært ved at se meningen med det hele. Jeg synes, det er sådan en fin ide at skrive breve til din bedsteven, for så er han der jo på én eller anden måde i dit liv stadigvæk. Hvor må han have været glad for at have en bedsteven som dig, der har givet så meget i jeres venskab.

Jeg har mødt mange unge, der har mistet, som kan beskrive den samme smerte og meningsløshed, der opstår, når vi pludselig fratages styring og kontrol med vores liv. Allerførst vil jeg fortælle dig, at dine følelser er helt almindelige og forståelige.

Jeg synes, det er en rigtig god ide, hvis du har overskud til at snakke med ikke bare psykologen, men også dine venner og familie. Min erfaring er, at de fleste rigtig gerne vil lytte og støtte, men at det kan være svært at vide, hvad man skal sige og gøre. Mange er bange for, at du vil endnu mere ked af det, hvis de spørger, men jeg gætter på, at du lige nu ikke kan blive mere ked af det, end du allerede er.

Min erfaring er, at mange unge synes det kan være rigtig rart og mindske ensomheden, når de snakker med andre i samme situation. Jeg kan anbefale dig at gå ind på www.bornungesorg.dk, som har nogle rigtig gode tilbud om at mødes med andre, der kender til det, du står i lige nu. De har en anonym telefonrådgivning, en Unge Chat, Unge Forum og en Brevkasse, og så har de sorggrupper for unge, der har mistet. Du er også altid velkommen til at ringe til vores egen telefonrådgivning på BørneTelefonen, hvor vi også er klar til at snakke med dig. Nummeret er 116 111, og det er gratis og anonymt.

Mange unge finder et lille frirum ved beroligende musik, lydbøger, dagbøger, ritualer for at mindes eller eksempelvis sport. Kunne du mon også finde noget, hvor du i små øjeblikke kunne finde ro?Jeg håber på, at du i fremtiden langsomt vil kunne tage din bedsteven med dig videre i livet, så du ind imellem måske kan spørge ham lidt til råds om, hvad han tænker, du kan gøre, når det hele ser lidt for sort ud. Jeg sender dig mine allerbedste hilsner og håber, at du også har nogle bedstevenner, der er parate til at være dig for dig og give et knus, når du trænger til det.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat