Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min mormor…

Hej.

Jeg ville tale med nogle om dette emne.

Jeg har faktisk talt med mange om det: min mor, min far, min lærer og en dreng fra min klasse der også har mistet et familiemedlem…

Nå.. til sagen.

Jeg har mistet min mormor. Hun er død….

Hun havde kræft og det blev endelig lidt bedre da hun stoppede med at ryge.

Men nu kommer det dumme… hun fik en blodprop i hjernen.

Så gik det ned af. hun fik en blodprop i benet og fik lungebetændelse.

Jeg besøgte hende for sidste gang den 24 december. hun døde den 30.
 
Det har ikke været let at være mig. Jeg kendte hende hele mit liv og jeg kan ikke klare tanken om at jeg aldrig vil se hende igen…

Jeg har haft udslet før dette her skete, de gik væk og er nu kommet igen.

Jeg har haft problemer med myoser i nakken og det er ikke blevet bedre.

Lige nu har jeg det ok.

Jeg går til noget som hedder Body SDS. Det har virkelig hjulpet.

Men jeg ville bare så gerne snakke eller få svar fra en anden. En der ved hvad der måske kunne hjælpe?

Jeg ved det ikke… Jeg ville bare have hjælp.
 
Faktisk ved hele min klasse det ikke.. Skal jeg sige det?

Og måske ringer jeg engang når jeg får tid.

Jeg håber nogen kan hjælpe mig.

Tak.

Knus fra mig

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år Tak for dit brev herind til BørneBrevkassen, det gør mig ondt for dig at læse om din mormors død. Jeg kan godt forstå du stadig er meget ked af det, og stadigvæk har det svært med det tab hun må have efterladt ved dig. Når jeg læser dit brev, tænker jeg du allerede gør rigtigt meget godt for dig selv. Netop det at tale med nogen om dem man har mistet, er rigtigt godt. Der findes ikke nogen retningslinjer for, hvornår man får det bedre igen efter at have mistet nogen. For nogen tager det ikke så lang tid, for andre er sorgprocessen længere, det er også helt normalt, at svinge imellem at det går bedre en tid, for så at blive mere ked af det igen. Jeg ved godt det ikke hjælper dig til at få det bedre, men sorgen efter at miste kan ikke forhastes – altså kortes, den tager den tid den har brug for. Selv om du skriver, at du har talt med rigtigt mange om det du har oplevet, vil jeg opfordre dig til at blive ved med at tale om din mormor og det tab over hende, som du har. Det er okay at have brug for at tale om de samme minder, oplevelser, tabsfølelser eller andet igen og igen. I dit brev spørger du til, om du skal fortælle hele din klasse om det. Hvad vil du selv have det bedst med? Måske er det noget du kan tale med din lærer om, det kan også være I sammen kan finde en måde at fortælle det på, som passer dig bedst, hvad tænker du om det?  Du fortæller om, at du går til Body SDS, desværre kender jeg ikke så meget til det. Jeg ved dog at det er noget massage/afspænding ofte dyrket sammen med andre familiemedlemmer. Derfor tænker jeg det er en god ting at fortsætte med. Fordi du selv beskriver at du dels har nogle spændinger i ryggen, dels at du oplever Body SDS hjælper dig. Kender du den temaside inde på Børns Vilkårs hjemmeside der handler om sorg? Du kan finde den her: http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Sorg.aspxs . Jeg tænker at den muligvis kan være en hjælp til dig? Du er også meget velkommen til, at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og fortælle rådgiverne derinde om hvordan du har det. Mange kærlige hilsner BørneTelefonen
 

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Sorg Andre der kan hjælpe dig

Sorglinjen og andre sorgtilbud

Tilbud til dig, der har mistet eller lever med en syg forælder eller søskende
Læs mere

Sorggrupper

Her kan du finde en gratis sorggruppe tæt på dig
Læs mere

Når far og mor bliver syg

Hjemmeside til dig, der lever med en alvorlig syg forælder eller har mistet en
Læs mere
Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat