Brev

min mor skal dø

Min mor skal dø og det er jeg ked af og jeg vil dø kan i hjælpe mig

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 10 år.
Hvor er det trist at høre, at din mor skal dø. Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig, og at du også kan have lyst til at dø.
Jeg tror, det aller vigtigste for dig lige nu er, at du har nogle andre at snakke med om alle dine tanker. Jeg ved ikke, om du er sammen med din far, men hvis du er, er han måske den bedste at snakke med om din sorg? Ellers har du måske nogle bedsteforældre eller anden familie, der kan hjælpe dig.
Sommetider tænker børn, at de ikke vil forstyrre de andre i familien med deres sorg, fordi alle har det svært. Men børn kan ikke bære sorgen alene, og det hjælper faktisk meget tit at dele den med nogen. For alle, både voksne og børn, kan det være en stor trøst at græde sammen.
Hvis du ikke har noget familie, du kan snakke med, vil jeg foreslå, at du snakker med en god lærer eller pædagog. Jeg er næsten sikker på, at alle vil være indstillet på at hjælpe og støtte dig.
En anden ting, jeg tror,  er vigtig for dig, er, at du får sagt farvel til din mor. Du kan f.eks. skrive et brev til hende eller lave nogle tegninger, og så kan I eventuelt snakke ud fra det.

Måske tænker du, at du ikke vil forstyrre din mor med din sorg, men jeg er ret sikker på, at hun vil blive glad for at få snakket med dig om det. Det er nemlig også for den, der skal dø, vigtigt at få snakket med sine børn og andre, man elsker.
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Ps. Du er selvfølgelig ALTID velkommen til at ringe til BørneTelefonen gratis og anonymt på 116 111, hvis du har brug for det.

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat