Kære 16 årige pige.
Jeg kan godt forstå, at du savner din mor; - det må være svært at være 16 år og så allerede skulle undvære sin mor, og derfor synes jeg også, at det er rigtig godt, at du nu har skrevet herind for at få noget hjælp. Sorgen og savnet af din mor vil altid være der, men det er vigtigt, at du får hjælp til at kunne leve med det på en måde, så du ikke hele tiden er ked af det.
Du fortæller, at du bor sammen med din far, men at I ikke snakker om din mor, hvilket du har brug for. Jeg kan jo ikke vide, hvorfor din far ikke snakker med dig om din mor, men måske handler det om, at han også savner hende rigtig meget…..? Og måske er han bange for at gøre dig endnu mere ked af det, hvis I snakker om hende …? Hvordan lyder det mon for dig….? Sommetider får man ikke talt sammen om savnet og sorgen, fordi man tænker, at det er en måde at passe på de andre omkring en. Nok også fordi, det kan være svært for en selv at åbne op og mærke savnet og de følelserne. Man går og afventer et eller andet tegn på, at nu er det ok at snakke om....nu bryder vi ikke sammen. Derfor kan det være svært at snakke om, når man går og passer på andre og sig selv samtidig. Det kunne tyde på, at det er det din far og du gør? Men med sorg og savn er det bedre at snakke sammen, blive ked af det, mindes de sjove og gode ting der har været og vise, også ud ad til, hvordan man har det. Det hjælper på, at man ikke bærer på den tunge sorg indeni, alene og bliver mere ked af det.
Du siger også, at familie og venner, tror du er okay, fordi det har du givet udtryk for. Og ja – så kan det være svært for dem, at forestille sig, at du i virkeligheden er så ked af det, som du er. Og jeg tænker samtidig, at det siger noget om, at du er en rigtig sej pige, der har mange ressourcer, når du er i stand til at holde sådan en facade. Men det er bare alt for svært i længden, og derfor tror jeg, at du er kommet dertil, hvor ” Det bliver sværere og sværere at holde hoved højt, og jeg føler savnet mere og mere.” Det er godt, at du skriver til os om det, du mærker ,der sker hos dig. Det viser mig, at det nu er tid til at tage et skridt mere og give dig selv lov til, og mulighed for, at savne og sørge over at have mistet din mor. At dele sorgen og minderne letter hjertet, og hjælper på at være ok i følelserne.
Jeg tror, du er kommet dertil, hvor du må lade facaden falde og fortælle dine venner og familie, hvordan du har det indeni. Selvfølgelig også meget gerne fortælle din far det, hvis det er muligt for dig.
De fleste mennesker, der på den måde åbner op, møder oftest dyb respekt for deres ærlighed og en enorm omsorg fra de nærmest stående. Hvordan tror du, det vil være for dig i din familie og omgangskreds…..? Har du måske selv oplevet, at andre har gjort noget lignende….?
Det lyder som om, at det, der er sværest for dig lige nu, er det med, hvordan du skal få begyndt samtalen, når du skal fortælle det til nogen – er det mon ikke rigtig forstået….? Og her tænker jeg, at en god indledning kunne være, at vise dit brev og mit svar, fordi du i dit brev meget tydeligt fortæller, hvordan du har det. og det du håber på sker.
Jeg tror fx , at de fleste forældre ved at læse sådan et brev fra deres datter, ville blive klar over, at nu skal der gøres noget andet - det er nu vi skal snakke sammen, måske se billeder sammen, lave en mindebog eller andre ting, som kan hjælpe jer på vej. Og hvis du viser brevet til en psykolog eller en anden voksen udenfor familien, ja så ville langt de fleste også forstå, at du har brug for hjælp.
Måske kunne det være en hjælp for dig at kontakte Børn, Unge & sorg: www.bornungesorg.dk - de har også en rådgivning, hvor du også kan komme til at snakke med andre unge, som har mistet en forælder…? Hvordan lyder det mon for dig….?
Hvis du stadig synes, det er for svært at få taget hul på snakken med nogen, vil jeg opfordre dig til at ringe eller sms’e til BørneTelefonen 116 111 – det er gratis, og du er anonym. Så kunne vi snakke lidt mere med dig om andre måder at få taget hul på snakken. Hvis du helst vil skrive, kan du også logge dig på chatten på – vi vil nemlig rigtig gerne hjælpe dig, så du kan få det bedre.
Jeg ønsker dig alt det bedste ……. Kærlig hilsen BørneTelefonen
