min mest indviklede 2 år..

Hej børnetelefonen,

jeg er en pige på 14 og har haft de 2 mest mærkeligste år, Jeg har meget lavt selvværd og er deprimeret, (ikke noget med det her at gøre)

Jeg har 2 kusiner som jeg altid er sammen med, vi plejer at lave mange dumme ting sammen, en af mine kusiner fandt en dreng fra insta fra den samme by som os. Han var virkelig flot, og min kusine havde følelser for ham, og mistede dem kort efter 1 uge. Hun blev så forelsket i en af hans venner. Og jeg fik følelser for ham.. hun havde slet ikke noget imod det, men problemet var at han var 17 og jeg er 14. Vi begyndte at kigge hans instagram lidt og stalkede hans insta profil lidt (ikke sådan seriøst stalk) men jeg var jo lun på ham så det troede jeg var en god ide. 1 år gik og jeg var stadig forelsket i ham, som om jeg ikke havde været forelsket før, jeg fortalte om ham til min allerbedste ven, hun blev forelsket i hans fætter. et par uger gik og vi havde bare kigget hans profil i flere timer for at se om han havde uploadet et billede eller noget. (kinda irrelevant)

Sååå jeg var i byen på et tidspunkt og vi så dem alle for første gang, (de var sådan en lille gruppe med 5 venner) jeg flippede ud og vidste ikke hvad jeg skulle gør, jeg havde problemer med at trække vejret. Gruppen på 5 var 3 af deres andre venner og ham jeg kunne lide og ham min veninde kunne lide, de var fætre. Så vi begyndte at løbe efter dem som små piger osv og ja det blev vi jo bare ved med. 1 år gik og en af mine kusiner skrev til dem på en fake profil, med flere forskellige fake profiler faktisk, hun kunne ikke lade dem være. Hun begyndte at spørger om noget overskridende spørgsmål, jeg vidste det var grænse, men jeg stoppede hende ikke.

En dag var jeg ude med en af mine veninder. Jeg ser ham (ham jeg godt kan lide) komme surt hen imod mig, jeg blev pisse bange. SÅ han begynder med at spørger om det mig der har skrevet til ham osv. det var indviklet og jeg var blevet mundlam, efter alt det min kusine havde gjort og spurgt om spørgsmål osv, havde hun givet mig skylden?? Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige og ja. siden idag kigger han skævt på mig og ser mig som stalker, og går rundt og siger jeg skriver til ham med fake profil selvom at jeg overhovedet ikke har nosser nok til at skrive til ham, så meget kan jeg lide ham.

Jeg plejer også at sidde og høre sange som får mig til at græde, jeg føler mig ikke det værd, jeg sidder og tænker over hvorfor han ikke kan lide mig jeg ved jeg burde vise det men hvordan uden at gøre mig selv til grin, jeg bor i en lille by og alle kender hinanden her. Han er kommet hen til mig flere gange om spurgt om det mig der har ringet telefonfis eller skrevet med fake profiler til ham, og hvergang jeg siger det ikke er mig stoler han ikke på mig.. jeg ved jeg ikke burde have følelser for ham fordi at han er følelseskold, ikke tror på mig osv men jeg kan ikke bare stoppe med at kunne lide ham efter 2 år.

Sidste sommers snakkede jeg med min veninde om hvordan vores fremtid ville være hvis vi var sammen, eller vores bryllup eller bryllups rejse, jeg har grædt så længe skrevet romaner om hvor meget jeg kan lide ham, men er bange for at vise det til nogen for jeg gider ikke blive til grin.. Jeg sidder i skolen og kan ikke engang koncentrere mig fordi at jeg tænker på ham hele tiden. Jeg har addet ham et par gange på snak og han har blokeret mig efter fordi at mit navn sagde 2005 (så ja jeg lige fyldt 14 og han fylder snart 18) for mig så er alder ingen problem 4 år er ingenting i forhold til mine forældre som har 13 år, men det jo normalt for dem… Jeg prøver alt det jeg kan, tager alt makeup på og nyt tøj og fikser mig hår bare for ham så han kan kunne lide mig eller noget men nej, det kommer ikke til at ske.

der havde gået 2 mærkelige år og jeg har stadig følelser for ham idag. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Og undskyld for romanen