Min kæledyr er løbet væk

Kære pige på 12 år

Jeg synes ikke, at det lyder spor dumt. Man kommer hurtigt til at elske ens kæledyr rigtig højt, og de bliver som en del af familien. Så jeg kan godt forstå, at det gør dig ked af det, at din kat er løbet væk!

Måske har I allerede forsøgt en masse for at finde jeres kat igen. Men er det mon en mulighed at du kan sætte nogle sedler op med et billede af din kat? Hvis din kat er ved en anden familie, ser de det måske, og kan kontakte jer. Måske din mor eller far vil hjælpe dig med det? Det kan også være, at dine forældre er i en facebookgruppe på jeres vej og kan lægge et billede og en efterlysning op der?

Der er desværre en risiko for, at din kat er død. Det skriver du også selv. Ligesom du også skriver, at tvivlen om, hvad der er sket din kat, er det værste ved hele situationen. Det forstår jeg rigtig godt! Og du skal vide, det er okay at have det sådan. For hvis du vidste, hvad der var sket din kat, så kunne du vænne dig til tanken, eller du kunne sige farvel til din kat.

Du skriver, at du ikke har så meget lyst til at snakke med din mor og far. Men jeg synes, det lyder til, at du går og er rigtig ked af det. Derfor vil jeg opfordre dig til at snakke med nogen. Det kan være din mor og far, hvis du har mod på det, men det kunne også være en anden i familien, en ven eller en lærer. Det vigtige er, at du ikke går og er ked af det selv. Jeg håber, at du kan følge mig i det?

Måske kan det også hjælpe at skrive et brev til din kat? Her kan du skrive, lige hvad du tænker og har lyst til. Fx at du savner den, eller du kan skrive, hvad den har betydet for dig. På den måde kan du måske få alle tankerne, du går med, ud af hovedet.

Jeg håber, at du kan bruge mine råd, og at du snart kan få klarhed over, hvad der er sket med din kat.

Kærlig hilsen BørneTelefonen