Kære pige på 15 år
Det lyder som nogle rigtig hårde oplevelser, du har haft de sidste par år! Jeg kan virkelig godt forstå, at du synes det er svært. Det er også klart, at du stadig er ked af det.
Du spørger, hvad du kan gøre for at komme i skole igen. Du søger også råd til, hvordan du kan blive mindre trist. Jeg forstår dine ønsker og dit håb om at få det bedre igen! Og jeg håber, at mit brev kan hjælpe dig på vej.
Du skriver, at du efter sommerferien var i skole i to uger. Også selvom det var rigtig hårdt. Det synes jeg er enormt flot!
Men jeg kan også godt forstå, at du gerne vil tilbage i skolen. Mange oplever faktisk også, at det er godt at beskæftige sig med noget, så ikke man tænker på sorgen hele tiden. På den måde får man lidt en ”pause” fra sorgen, hvilket kan være rigtig godt. Måske skolen kan blive en ”pause” for dig på sigt?
Jeg vil foreslå dig at lave nogle aftaler og planer for, hvordan du kan komme tilbage i skolen. Det kunne være med rektor, en lærer eller måske en skolepsykolog, alt efter hvad du har det godt med.
Måske dine forældre eller en anden i din familie kan hjælpe dig med at tage kontakt eller tage med til et møde med skolen?
Det er meget forskelligt, hvordan den enkelte håndterer sorg, og hvordan man bedst bearbejder det. Derfor er der ikke noget rigtigt og forkert – og det kan tage noget tid at finde frem til, hvad der fungerer bedst for lige netop dig! Jeg vil prøve at komme med nogle råd, som du kan prøve af:
Nogle finder det hjælpsomt at skrive breve til den eller de personer, de har mistet. Sådan kan man få sagt nogle af de ting, man måske ville ønske, at man havde sagt. Eller det kan give muligheden for at dele tanker eller oplevelser med din veninde og med din bedstefar, selvom de ikke er her mere.
Som sagt, er det dog også rigtig vigtigt at få en ”pause” fra sorgen. Det kan være ved at se venner eller familie, gå i skole, men også ved at lave ting, som du synes er rart eller sjovt. Måske du gik til en sport eller anden fritidsaktivitet før, som du kan genoptage? Men det kan også være små ting, såsom at se en film, høre musik, spille spil, lave mad eller gå en tur.
Mange finder det hjælpsomt at mødes og snakke med andre, der har oplevet lignende ting. Måske en sorggruppe, hvor man møder andre, der også har mistet, kunne være noget for dig?
Mon du allerede har snakket med en psykolog? Hvis ikke, eller hvis du måske søger en ny, så kan du undersøge, om der er gratis psykologhjælp i din kommune.
I det hele taget vil jeg også opfordre dig til at snakke med en voksen, du er tryg ved, når dine tanker fylder for meget, du bliver ked af det eller bliver vred. Tanker og bekymringer har det nemlig med at vokse sig større, hvis man går med det selv.
Men du skal vide, at det er en proces at komme igennem sorg. Den styrke, du har vist ved at skrive til Børnetelefonen, håber jeg, at du vil bruge til at søge mere hjælp omkring det, så du kan få det bedre igen.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
