Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mig og min far

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 12 år

Hvor er det dejligt at høre, at du er rigtig glad.

Du skriver, at du føler dig som en forkælet møgunge, som har skyldfølelse over et skænderi, der allerede er glemt. Det vil sige, at de andre lyder til at have glemt skænderiet. Det lyder nemlig ikke til, at du har glemt det, siden du har skyldfølelsen.

Nu ved jeg ikke, hvad skænderiet har handlet om. Måske er der blevet sagt nogle ting, som du har det dårligt med. Måske er det derfor, at den dårlige følelse stadig kan komme igen nogen gange. Måske var det første gang, du har set din far græde?

At man bliver sure på hinanden i en familie, kan ske.  Det vil sikkert ske igen.

I en familie er det vigtigt, at man snakker om de konflikter, der opstår. For ofte er konflikter jo blot et udtryk, for at man er utilfreds med noget, som man ønsker anderledes. Og det anderledes man ønsker, er ofte svært at sætte ord på, så derfor vælges skænderiet ofte, fremfor at snakke om hvordan man ønsker, at det skal være på. Giver det mening?

Sagt med andre ord er fokus ofte på det, der mangler, og ikke på hvordan man ønsker det skal være.

Mit råd til dig er at bruge noget af det mod, du allerede har vist ved at skrive herind, og få fortalt din far hvordan det føles inden i dig, når skyldfølelsen dukker op.

Måske kunne du vise ham dit brev til BørneTelefonen. Så kunne i tage udgangspunkt i det?

Har du brug for en snak om skyldfølelsen, eller hvordan du kan få snakket med din far, eller noget andet. Er du altid velkommen til at ringe til en af vores søde rådgivere på BørneTelefonen på telefonnummer 116 111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen 

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Sorg Andre der kan hjælpe dig

Sorglinjen og andre sorgtilbud

Tilbud til dig, der har mistet eller lever med en syg forælder eller søskende
Læs mere

Sorggrupper

Her kan du finde en gratis sorggruppe tæt på dig
Læs mere

Når far og mor bliver syg

Hjemmeside til dig, der lever med en alvorlig syg forælder eller har mistet en
Læs mere
Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat