Kære du
Jeg ved fra andre børn, som også har mistet, at de har fundet stor tryghed og glæde ved at komme i en sorggruppe for børn. En sorggruppe er et sted man mødes med andre børn, som også har mistet en i deres familie, enten ved ulykke eller sygdom, hvor der samtidig er en voksen, som har ansvaret for, at gruppen er et rart sted at være. Mon du har hørt om sorggrupper? Jeg vil lige kort fortælle dig lidt om sorggrupper.
Man mødes typisk en gang hver anden uge eller en gang om måneden. Det, der kan være rart i en sådan gruppe, det er at mødes med andre, som forstår hvordan man selv har det, for de har det ofte på samme måde. Samtidig er det et sted, hvor man ikke behøver at bekymre sig over, hvordan de andre reagerer når man siger noget. Der er ikke nogen som bliver forskrækkede eller ikke har lyst til at høre på det der er trist- det er helt ok her. Man kan måske også få idéer til hvordan de andre sørger, hvad de gør når savnet bliver ubærligt og samtidig fortsætte sit liv og de gode oplevelser, veninder og fritidsinteresser og lignende ting...- som stadig også er i livet. Det kan være en rigtig stor hjælp at få sat ord på det og på den måde få det delt med andre, lidt ud af din krop, så du ikke skal gå og bære på det alene. Inde hos børn, unge og sorg er der mulighed for at komme i en sorggruppen, der er også mulighed for at ringe ind til dem og tale med en voksen rådgiver eller skrive i forum med andre der har mistet en søskende. Hvis du vil læse mere om sorggrupper eller de andre muligheder hos børn, unge og sorg kan du klikke her http://www.bornungesorg.dk/ , hvis du eller dine forældre vil ringe ind og høre mere om sorggrupper er nummeret 70266766 (dagligt kl. 10-14). En anden måde at tale om sorg og følelser, er at skrive breve til din lillesøster. Skrive til hende, hvordan du har det med hvad der skete den dag og hvordan du har haft det siden... Fortælle hende de ting, du har lyst til og som du måske plejer at fortælle hende. Hvad enten man gør det på den ene eller anden måde, så hjælper det at få fortalt hvordan man har det, så det ikke kun bor i din krop, for til sidst kan man få helt ondt i maven af at gå rundt med så mange følelser inde i sig. Mon I taler om sorgen og følelserne derhjemme? Er det ok, at tale med dine forældre om hvordan du har det - om følelserne du så flot beskriver her i dit brev? Er der plads til at I kan tale om dem, eller er det lidt svært? Måske kan du vise dem dit brev og mit svar som start til at tale sammen? Det har andre børn synes var en rar måde at fortælle sine forældre, hvordan de har det...
Måske kan I sammen lave et mindebog om din søster, med billeder og historier om hende? Bogen kan være rar at kigge i og mindes hende og de oplevelser I har haft sammen. Måske kan I også tale om, hvor I gør af jeres tanker og mindes hende. Nogle af de steder vores kære lever videre, er i vores tanker og hjerter - nogen finder en stjerne på himlen til minde om, andre har billeder af den de har mistet - mon du også har et sted eller en ting, hvor du mindes din søster på en dejlig måde? Jeg har stor respekt for, at du er så god til at sætte ord på, at du slet ikke har lyst til at komme videre. Det kan virke helt uoverskueligt! Men måske ville det også føles rarere, hvis du vender det på hovedet og tænker, jeg skal ikke bare videre, jeg har lov til at sørge over det store tab, jeg har lidt. Det er helt ok, at føle: 'jeg skal ikke bare videre' - måske bringer det mig videre, at jeg får lov til give det tid og bearbejde sorgen på en ordentlig måde, og med hjælp fra enten en sorggruppe eller en anden voksen, som har erfaring med at hjælpe børn som har mistet. Så dit fokus er ikke bare at komme videre, men at få hjælp til at komme godt igennem denne sorg... Jeg håber, at du kan bruge lidt af det jeg har skrevet?! Du er selvfølgelig altid velkommen til at ringe eller sms'e til BørneTelefonen 116 111, måske vil det føles rart at logge på Chatten og skrive sammen med en rådgiver... eller skrive til os igen! De allerbedste ønsker til dig, Fra BørneBrevkassen
