Kære dig.
Tak for dit brev. Du beskriver meget ærligt hvordan du har det, det synes jeg er super sejt.
Jeg kan godt høre, at det er svært at være dig, lige nu. Det er så stærkt, at du skriver herind og beder om hjælp.
Jeg tænker, at du har brug for, at der er nogen omkring dig der ved hvordan du har det så du kan få noget hjælp til, at få det bedre.
De fleste går igennem en periode, hvor familien går en på nerverne. Især når man går fra at være barn til at være ung, kan det være rigtig svært. Alle har forskellige behov, og når man så bor sammen, så kan det nogle gange ende i skænderier eller dårlig stemning. Også imellem søskende. Det lyder som noget, du kan genkende? Det kan være enormt hårdt, og man kan føle sig forkert og det kræver samtidig meget energi, hvis ens hjem ikke er et sted, hvor man kan “lade batterierne op”.
Jeg bliver nysgerrig på om din mor mon ved, hvor svært du har det? Og ved, at du faktisk har det rigtig svært, når du er hos din far? Jeg tænker, at din mor jo kender din far rigtig godt, og at I måske kan tale lidt om, hvad der gør det svært for dig at være der? Selvom hun går dig på nerverne, tænker jeg bare, at det vil være en stor fordel at få vendt tankerne omkring ham med hende, hvis du skulle ende med at ønske at ændre jeres samværsordning.
Du har beskrevet rigtig flot i dit brev til mig, hvordan du har det. Måske du kunne vise hende det en dag hvor I har det godt sammen. Måske også mit svar? Det kan være det hjælper din mor til, at forstå hvor svært du egentlig har det. Det vil også være godt at komme med nogle konkrete eksempler. Eksempler på, hvornår du synes I som familie har gode dage, og hvornår I har dårlige. Det kræver nok også, at du får sat dig ned og tænkt lidt over, hvad det præcis er, der gør de gode dage gode fx. På den måde kan du og I nemmere finde ud af, hvad I skal arbejde på at gøre mere af. Giver det mening?
Du skriver at du enten hader eller elsker din stedfar. Jeg tænker på om du mon kunne tale med ham om nogle af dine tanker, på de dage hvor du elsker ham? Måske fortælle ham, at du har det svært med, at du skændes så meget med dine søstre. Eller måske at du føler dig lidt ensom i skolen.
Når du fortæller, at du kradser så meget i dig selv at der nogle gange kommer små sår, bliver jeg lidt bekymret. Det betegnes som selvskade og kan desværre være en måde at forsøge at tackle livet på, når det er svært. Men det er en uhensigtsmæssig måde, for det afleder kun din opmærksomhed fra det du beskriver som “sorg”, i rigtig kort tid. Det vil derfor være allerbedst, hvis du kan finde nye måder at få ledt din opmærksomhed hen på, når du synes noget er eller føles svært. Har du nogen ideer til, hvad du kunne gøre i stedet? For nogle hjælper det at sætte lidt glad musik på, andre at se en film eller måske gå en tur. Det skal være, hvad der føles bedst for dig.
Der findes en organisation der tilbyder hjælp netop til det. De hedder LMS og har både en chat, telefon og samtaleforløb hvor du kan få hjælp. Du kan læse mere om dem her: https://hjaelp.lmsos.dk/
Det kræver både styrke og selvindsigt at vide, hvornår du har brug for hjælp og du har været super stærk til, at bede om hjælp hos os. Jeg håber at du kan bruge den styrke du har vist mig, til at række ud og bede om hjælp hos nogen der er omkring dig også.
Har du brug for at tale mere om det, så ring eller skriv endelig til os på 116 111. Vi vil altid hjælpe dig, så godt vi kan.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
