Jeg mistede..

Kære du
Jeg kan godt forstå, du er blevet forskrækket og er bange. Derfor synes jeg, det er en god idé, at du har skrevet her til BørneBrevkassen.
Det lyder som om, at du savner din grandkusine meget. Måske var I også veninder udover at være grandkusiner? Når mennesker, der betyder noget for én, går bort sørger man. Det er meget forskelligt fra person til person, hvor lang tid der går, før man stopper med at græde (hver dag).
Jeg forstår godt, hvis du tænker, at det kan svært at fortælle det til dine forældre. Men alligevel vil jeg spørge dig, hvad du tror, de ville sige til dig? Jeg tænker, at mange børn ville reagere ligesom dig, hvis de mistede nogen. Hvad tror du? I var jo næsten lige gamle, så jeg kan godt forstå, at du kan blive bange. Måske kan dine forældre også godt forstå det..? 
Ville det være en god måde for dig at skrive det til dine forældre i et brev? Og måske ville det være rart for dig at vise dem, det vi to har skrevet sammen..? Du kan også prøve at sige det til din mor en dag, hvor hun har tid til at snakke lidt. Tror du, hun ville have lyst til det?
Ellers tænker jeg, at din lærer måske kan hjælpe dig med at fortælle dine forældre, at du har det rigtig svært med din grandkusines død og den måde, det skete på… Kan du komme i tanke om en lærer, som ville rar for dig at snakke med? Måske vil den lærer også hjælpe dig med at forklare dine veninder, hvordan det kan føles at miste nogen man holder af..? På den måde kan de måske bedre forstå, hvorfor du græder tit... Ville det mon være en hjælp for dig?
Du skal også vide, at du har muligheden for at snakke med en sød voksen, du ikke kender… Det kan du ved at ringe til BørneTelefonen på tlf. 116 111. Det kan være, at den rådgiver du får fat i, har nogle andre forslag end dem jeg har skrevet i mit svar.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen