Brev

Jeg har det svært

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 15 år.

Mange tak for dit brev her til BørneTelefonen. Du skriver at du normalt er imod at skrive herind. Alligevel har du nu valgt at gøre det – det synes jeg er ret sejt gået af dig. Samtidig fortæller det mig også, at du er et sted hvor du kan mærke at du har brug for hjælp.

Du skriver at du tidligere har haft selvmordstanker og at de nu er kommet tilbage igen. Jeg ved ikke, om du ved det, men der er faktisk mange unge, der på et tidspunkt har haft selvmordstanker. Jeg nævner det, fordi det måske kan være en lettelse for dig, så du ikke skal føle dig forkert eller alene med dine tanker.

I dit brev skriver du også at du ikke føler, at du passer ind i din familie hos din far. At du ikke har noget til fælles med dine søskende og at du ikke føler du kan være dig selv. Hvor kan jeg godt forstå, hvis det påvirker dig, at have det sådan. For at kunne trives og være glad er det vigtigt, at man føler sig tilpas og føler at man kan være sig selv i sit eget hjem.

Det lyder som om, at der er en sammenhæng mellem din følelse af at være deprimeret og de følelser du har omkring ikke at passe ind i din familie. Derfor tænker jeg, at det måske vil være rart for dig med et par forslag til, hvordan du kan få hjælp til det derhjemme?

Først og fremmest kan jeg fortælle dig, at det er sådan, at dine forældre skal sørge for at du trives og har det godt – det står faktisk i loven. Mon din far ved, at du ikke føler, at du passer ind derhjemme? Hvis din far ikke ved, hvordan du har det, tænker jeg derfor, at det er rigtig vigtigt, at han får det at vide, sådan så han bedst kan passe på dig og sørge for at tingene bliver bedre derhjemme.

Det kan også være, at du faktisk ville ønske du slet ikke skulle bo hos din far hver anden weekend. Hvis du har det sådan, skal du vide at du ret til at være med til at vælge, hvor du skal bo når dine forældre er skilt – du har ret til at blive lyttet til, det står også i loven.

Du har ret til at bede om et møde med familieretshuset, hvis du ikke er tilfreds med de ting der er blevet besluttet omkring skilsmissen. Det kan fx. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt tredje. Du kan læse mere om dine rettigheder her

Hvis du ønsker at benytte dig af initiativretten kan du printe og udfylde denne blanket.

Hos familieretshuset har de også det de kalder Børnenes skilsmissetelefon. Her kan du ringe og få råd om, hvordan du præcis kan få indflydelse på, hvordan dit samvær med din far skal være. Deres tlf.nr. er 20 60 05 50.

Med de ting du beskriver tænker jeg uanset hvad at det er vigtigt, at du ikke er helt alene med dine tanker. Er der mon nogen, der kunne have en fornemmeles af, at du ikke er ok? Det kunne fx. være din mor, lærer eller en helt tredje voksen nær dig, som du stoler på og er tryg ved.

Hvis det er lidt svært at få tingene sagt højt, kan du bruge BørneTelefonens guide til at skrive et brev. I brevet kan du måske skrive nogle af de samme ting, som du har skrevet hertil. Fortælle hvad du oplever, føler og tænker, sådan så de kan forstå hvad der forgår inde i dig. 

Når man har selvmordstanker er det vigtigt at man får noget hjælp. Man skal ikke gå alene med sine tanker. Derfor tænker jeg også, at et brev ville være en god måde, at dele de tanker. På den måde kan du og den voksen du deler det med, måske sammen tage forbi din læge. Din læge kan snakke med folk, når de føler sig nedtrykte eller har selvmordstanker, helt ligesom du beskriver det. Derfor er det en virkelig god ide at tage forbi lægen.

Hvis du ikke føler, at du har nogen nær dig, som du kan dele dine tanker med, er det også en mulighed at mødes med nogen hos headspace. Her kan du både dele dine tanker, sådan så du ikke er alene, men du kan også få hjælp til de ting, du oplever derhjemme.

Selvom du beskriver, hvilke tanker du gør dig lige nu, fornemmer jeg en stærk og sej pige bagved det hele. Det er hende, der har fundet mod til at skrive til os. Jeg tror på, at du kan bruge det mod til at tage det næste skridt for at få hjælp.

Hvis du får brug for andre løsningsforslag til, hvordan du kan få det bedre eller hvis du bare får brug for at snakke noget mere om det hele, er du altid meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111.

De bedste hilsner
BørneTelefonen

 

 

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Sorg Andre der kan hjælpe dig

Sorglinjen og andre sorgtilbud

Tilbud til dig, der har mistet eller lever med en syg forælder eller søskende
Læs mere

Sorggrupper

Her kan du finde en gratis sorggruppe tæt på dig
Læs mere

Når far og mor bliver syg

Hjemmeside til dig, der lever med en alvorlig syg forælder eller har mistet en
Læs mere
Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat