Jeg føler intet
Hej. Jeg er en pige på 14 år. Mit liv er meget normalt.
Jeg har to gode venner som jeg stoler fint nok på, og nogle andre venner som jeg kun er sammen med i skolen. Jeg har også en kæreste, og vi har været sammen i lidt over 3 måneder.
Jeg er aldrig rigtig sammen med andre end ham udenfor skolen. Ikke fordi jeg har det dårligt med at være meget alene, jeg har det sådanset fint nok med det, da jeg ikke føler at det ville være sjovere at være sammen med mine venner.
Det sidste års tid har jeg følt mig meget deprimeret. Det har gået lidt op og ned i perioder, og jeg har cuttet rigtig meget og også taget piller i frosøg på selvmord (Det gør jeg ikke mere).
Den seneste måned har jeg følt at jeg er faldet ned i et stort dybt hul. Når jeg er sammen med min familie, kæreste eller venner holder jeg altid en ligeglad facade , men når jeg så er alene græder jeg i flere timer af gangen uden at kunne stoppe. De ting der før hen gjorde mig glad som at spille guitar, høre musik og feste har jeg nu slet ikke overskud til.
Skolen er, fagligt, også et stort problem. Jeg er ligeglad med undervisningen og laver ikke mine lektier. Jeg tænker hele tiden at nu skal det gøres, men det er som om jeg bare aldrig har overskud eller lyst. Jeg føler det er ligegyldigt.
Jeg ved ikke hvad jeg forventer at få ud af det her brev. De gode råd dig der læser dette vil komme med som fx. “tal med en voksen”, “snak med en ven eller veninde” eller noget helt tredje vil jeg sikkert ikke engang komme til tage tage i brug. Måske skriver jeg har dette for at kunne forstå hvorfor jeg har det sådan her. Men ingen der er så mange andre der har det hårdere end mig…
Undskyld for at spilde dig tid…
Hilsen mig
Sorg Andre der kan hjælpe dig
Sorglinjen og andre sorgtilbud
Når far og mor bliver syg
Svære følelser: hvad kan hjælpe?
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.