Hvordan kommer man af med sin sorg?
Kære BørneTelefonen.
Jeg er en person på 15 år.
Jeg har altid været skrækslagen for at mine forældre skulle dø. Hvis de kom blot få minutter for sent hjem kunne de være sikre på at jeg sad og så ud af vinduet for at sikre sig at de kom hjem. Mine forældre har også flere gange fortsat mig at jeg op til flere gange om dagen spurgte dem hvad de ville have at der skulle ske med dem når de var døde. De slog det altid hen med “det sker jo ikke” eller et lille grin.
I 2015 sker så det mest utænkelige for mig. Min mor bliver ramt af kræft.
Det var ikke nogen slem form for kræft – det var en godartet form for brystkræft og efter en enkelt operation vat hun klar til kemoterapi. Jeg var med igennem hele forløbet. Blev oplyst og var med hende til diverse undersøgelser.
Jeg talte ikke med nogle om dette. Selvfølgelig talte jeg med mine forældre og mine lære vidste det også godt, men jeg fortalte det ikke til nogle af mine venner. Jeg ønskede ingen unødvendig opmærksomhed og ville ikke stemples som opmærksomhedskrævende. Så jeg holdte det for mig selv.
Min mor bliver senere kræft fri. Hun har konstant store smerter, migræne og problemer med nerverne, hvilket hun også har i dag. Dette er blot nogle af de få eftervirkninger som hun har fået.
Hun kan ikke arbejde mere end 3 timer hver anden dag – og selv efter det er hun træt.
I efteråret 2016 begynder jeg til psykolog. Grunden er at jeg i en matematik time brød grædende sammen, uden at vide hvorfor jeg faktisk græd. Dette skete også to andre gange inden at jeg begyndte i november. Det tog 2 måneder, hvor jeg kun fik en til gentagelse af gråd uden nogen grund og derefter sluttede jeg det. Jeg mente jo at jeg havde det fint.
Men her i senforåret af 2017 er det som om at ting er begyndt at forandre sig. Jeg har ingen energi. Nærmest intet overskud til at lave ting som jeg før elskede. Jeg sover dårligt – kan oftest ikke sove når jeg faktisk hår i seng. Og så vågner jeg også ofte i løbet af natten.
Jeg kan ikke længere koncentrere mig om mine hobby’s. Jeg har altid elsket forksellige ting – at tegne, læse og skrive, men det er som om at jeg mister interessen for dem lige så hurtigt som den kom.
Jeg er i dårligt humør det meste af tiden. Finder oftest mig selv sidde og dagdrømme mig væk til et andet sted. Selv skolen, som jeg før synes om, er et sted som jeg nu hader.
Hver en eneste lille, irriterende lyd ser ud som om at den enten kunne få mig til at ligge mig ned på gulvet og græde eller blive fuldstændig vred. Og jeg ved ikke hvorfor.
Der er selvfølgelig også de mange aftener hvor jeg har været nødt til at læse eller hære musik for at få mine tanker væk fra alle andre ting, for det eneste jeg kan ligge og tænke på er: hvad nu hvis jeg dør? Hvad nu hvis mine forældre dør? Hvad nu hvis min bedste ven dør?
Jeg drømmer oftests også om en jeg kender død. Og det skræmmer mig.
Og det værste ved det er at nogle dage er bare anderledes… der er nemlig nogle dage hvor jeg føler mig glad, klar på dagen og lykkelig. Men det er som om at de dage begynder at blive færre og færre.
Er der noget galt med mig? Kan jeg gøre noget? Hvorfor sker det her?
Tak på forhånd.
Sorg Andre der kan hjælpe dig
Sorglinjen og andre sorgtilbud
Når far og mor bliver syg
Svære følelser: hvad kan hjælpe?
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.