Kære pige på 12 år,
Tak for dit brev. Selvom det er et kort brev, er det godt, at du har skrevet. Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig, og at du også somme tider ønsker at dø. Det er så trist, når unge dør og næsten ikke til at finde ord for, hvor uretfærdigt det er.
Jeg tror, det bedste for dig lige nu er at finde nogen at snakke med, nogen der kendte din bedste veninde, så I sammen kan dele sorgen og minderne. Det er helt naturligt at føle, som du gør, og det er en føelse, du deler med andre, der har mistet en, de holder af.
Jeg tænker, at der er andre, som også har brug for at snakke om at din veninde er død, men ikke har haft det samme mod som dig til at skrive. Hvis du kunne finde nogle af dine venner, som du har tillid til, og som også kendte din veninde og få snakket om alt det, I savner, det sjove ved jeres veninde, det fjollede, de dumme ting hun sagde osv., så kan det være en hjælp til jer alle sammen.
Det kan godt tage tid at komme sig over tabet af en, man holder af. Nogle dage kan være dårlige, mens andre går lidt bedre. Måske kunne det være en hjælp for dig at gå ned til hendes grav og fortælle hende, hvad du tænker og føler. Selvom hun ikke er der, kan det alligevel være en hjælp. Du kan måske få en af dine forældre med ned på kirkegården, tit kan der komme mange spørgsmål om døden, som kan være rigtigt gode at få snakket om med en voksen.
En anden ting der måske også kunne hjælpe dig, er at have en lille bog, hvor du skriver alle dine tanker om din veninde og dit savn ned. Måske en lille æske med minder, det kan være ting, fotos, smykker eller andet, der minder dig om din veninde. Så kan du kigge i æsken, når du savner.
Sorgen tager tid, men ligeså langsomt bliver det nemmere og nemmere at leve med. Måske kunne det være en hjælp for dig at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne som er vant til at snakke om sorgen og det at miste en, man holder af.
Mange kærlige hilsner
BørneBrevkassen
