Kære pige
Tak for dit brev. Det lyder rigtig trist, at en mor til en, du kender, er død af en hjerneblødning kun 32 år gammel. Jeg kan godt forstå, hvis I alle sammen er blevet kede af det og måske også lidt bange for, om det kan ske for andre..?
Når man mister nogen, man kender, er det helt naturligt at være ked af det. Det er selvfølgelig værst for kvindens børn, men alle I andre kan også godt komme til at tænke på det i lang tid.
Jeg tror, det er vigtigt, at I ovre i skolen får talt sammen om, det I går og tænker på. Og på samme måde kan det være godt at snakke med jeres forældre der hjemme, så de ved, at I ind i mellem bliver kede af det, når I tænker på, at hun er død.
I vil sikkert opleve at det er lidt og og ned med, hvor meget I tænker på det. Ligesom det er almindeligt at væe ked af det er det også helt almindeligt at man ind i mellem glemmer det og bare laver nogle af de ting, man plejer at lave...
Hvis de voksne i skolen er usikre på, hvordan de bedst støtter jer børn, så kan du evt. fortælle dem, at de kan ringe og snakke med en rådgiver i Børns Vilkår. De kan ringe til FagTelefonen på 35 55 55 58 tirsdage fra 8-10 eller torsdage fra 14-16.
Hvis du (eller andre fra din skole) har brug for at tale med en rådgiver om, hvordan I har det, er I meget velkomne til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Det kan nogle gange være svært at komme igennem føste gang, men som regel lykkes det hvis man prøver på lidt forskellige tidspunkter...
Kærlig hilsen BørneBrevkassen