Død som jeg ikke kan klarere

Kære pige på 12 år

At miste en, man holder så meget af, er meget hårdt. Derfor er det så vigtigt, at du får noget hjælp, så du ikke går alene med din sorg. Gør man det, bliver sorgen og skyldfølelsen endnu større. Sorg skal deles - gerne så meget som muligt. Snakken får ikke din veninde tilbage, men den kan hjælpe dig med at lære at leve med sorgen. 

I brevet skriver du, at du føler, at det er din skyld. Det er det ikke. Ulykker sker. Det er slet ikke din skyld. Når ”skylden” tager overhånd, er det vigtigt, at du siger højt til dig selv: ”Det er ikke min skyld”. Og måske endnu bedre, hvis du kan få nogle andre til at sige det til dig. Fx dine forældre. For tankerne om skyld, hjælper ingen. 

Jeg ved ikke, om dine forældre ved, hvordan du har det? Hvis ikke, er det vigtigt, at de får at vide, hvor meget du tænker på hende. Måske ved de slet ikke, at du er så ked af det?

Var der nogen, der talte med dig efter ulykken? Måske en krisepsykolog? Jeg kunne forestille mig, at du har fået tilbudt at tale med nogen om det - det har du i hvert fald ret til. Måske har du mod på at fortælle en psykolog, om de tanker du har. Udover sorgen, så også fortælle om skylden. Det er vigtigt, at du bliver mindet om, at du ingen skyld har.

På vores hjemmeside kan du læse mere om sorg: https://bornetelefonen.dk/tema/sorg. Her kan du også læse, at det er vigtigt, at man giver sig selv en pause fra sorgen. At det er helt ok at grine og glemme sorgen. De små pauser har vi alle brug for.. Husk det. 

Et varmt knus til dig.
Fra BørneTelefonen