Brev

Det er nok lidt dumt…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12

Jeg ved, at der er mange børn og unge, som kender til den følelse du oplever. 

Det lyder til, at det er rigtig svært og at katten var den, som du let kunne fortælle dine tanker og følelser til. Det kan være meget nemmere at snakke med et dyr end et andet menneske, for dyret stiller ikke spørgsmål og dyret kan ikke sige noget, der gør os kede af det.

Du skriver, at du gerne vil have hjælp til at komme over din sorg. Sorg tager tid og det er meget forskelligt, hvordan den enkelte kommer igennem det og videre.
Men fordi du oven i sorgen har det svært i skolen og er begyndt at skære i dig selv, så er jeg helt sikker på at vejen videre for dig er, at få snakket med nogen om det – for livet skal ikke være så hårdt og trist.
Jeg vil derfor råde dig til at snakke med en voksen om, hvordan du har det. Er der mon en lærer på din skole eller en pædagog, du kunne have mod på at snakke med? Eller en fra din familie? Det kunne også være en venindes far eller mor? Det kan også være en veninde du snakker med og som kan støtte dig i at snakke med en voksen.
Det er i hvert fald vigtigt, du får snakket med nogen, så du kan få det bedre.

Husk hvorfor din kat var så vigtig for dig: du havde en der lyttede! Det tror jeg også, du kan finde et menneske der kan og vil – og forskellen på mennesket og katten er at mennesket kan hjælpe dig videre.

Hvis du slet ikke kan komme på nogen, du har lyst til at fortælle, hvordan du har det, så er du altid velkommen på BørneTelefonen 116111. vi vil gerne lytte, forstå og hjælpe.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat