Kære pige på 13
Tak for dit meget ærlige brev. Jeg synes, du er rigtig god til at beskrive din situation, de tanker og bekymringer, du tumler med. Det er flot, at du kan se det hele lidt udefra. Ret tidligt i dit brev skriver du, at det er gået over stregen. Jeg gætter på, at du mener den drejning, dit liv har taget efter din brors død - hvor du måske ikke helt kan genkende dig selv i nogle af de ting, du er gået med til..? Det er godt, du tog dig selv og din egen fornemmelse alvorligt - det imponerer mig faktisk, at du har haft overskud og mod til det, det er ikke alle, der kan det!
Du er selv inde på, om det kan være sorgen over din brors død og savnet af ham, der har fået dig til at handle anderledes, end du før ville have gjort. Det kan jeg ikke vide, men hvis du selv fornemmer, der er en sammenhæng, så tror jeg, du har ret i det. Sorg kan få os til at reagere anderledes, end vi plejer, og hvis du savner din bror og hans omsorg så meget, så kan det være en måde at reagere. Det lyder til, at du har lukket lidt ned for at mærke følelserne...ikke bevidst - det kan være en måde at håndtere meget svære følelser som sorgen over din bror fylder dig med... Du har søgt efter en måde at håndtere sorgen - og her blev det nogle ældre 18 årige fyre, som måske kan ses som at finde en slags erstatning for omsorgen et andet sted... Jeg mener bestemt, at de ældre fyre så har udnyttet dig i en meget sårbar periode i dit liv...det er ikke ok, at de behandler dig på den måde. Kan du mon følge mig i de tanker?
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at du nok har været overladt for meget til at skulle takle din sorg på egen hånd... Er det mon rigtigt forstået, eller overfortolker jeg nu?
I hvert fald så tænker jeg, at du har brug for, at nogle voksne hjælper og støtter dig i den her svære tid og hjælper dig med at finde ud af, hvordan du gerne vil leve dit liv. På en måde, som du selv har det godt med og hvor du ikke føler dig presset ud i noget, du ikke helt er parat til... Jeg tænker også, at der må være en del af de voksne, der kender dig, som er bekymrede for dig... Noget tyder på, at din veninde har set, at du har ændret dig meget - måske har hun forsøgt at udtrykke, at hun er bekymret for dig (på en uheldig måde). Vil hun være en som kan støtte dig videre frem, hvis du fortæller hende, at du har brug for hendes hjælp?
Det vil være godt, hvis du kan samle alt dit mod og bede en voksen, du kender om hjælp. Måske skal du vælge en anden end din mor (?) - fx en sød lærer eller en anden voksen på skolen, eller måske en af dine veninders mødre..? En du kender og har tillid til gerne vil dig det godt..? Jeg tænker, du fx kan vise den voksne dit brev til BørneBrevkassen - evt. sammen med svaret, det gør det ofte lidt lettere, hvis du synes, det kan være svært at få sagt det ansigt til ansigt...Hvem mon er den første voksne som du tænker kan hjælpe dig?
Måske har du brug for at komme i en sorggruppe med andre unge, der også har mistet et elsket familiemedlem? Jeg ved fra andre unge, at det har været godt at få lettet sit hjerte og delt sin sorg med andre som kender til alle følelserne. Hos børn, unge og sorg har du mulighed for at tale med nogen om sorgen, det kan være en voksen rådgiver, eller i et online forum eller måske komme i sorggruppe? Du kan læse mere om børn, unge og sorg her http://www.bornungesorg.dk/
Det kan også være, at du brug for nogle samtaler med en dygtig psykolog, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan livet kan komme til at give mening for dig igen? Måske har både du og din mor brug for nogle samtaler, hvor der også er en anden person til stede, der ikke er fra jeres familie..? Det er forskelligt, hvad der giver mening for os, når vi sørger - men fælles for næsten alle er, at det bliver lettere at bære tabet, hvis man ikke går alene med sorgen og tankerne... Og jeg tror, en voksen kunne være dig en god støtte, så du ikke behøvede at finde ud af det hele på egen hånd.
Hvis ideen om at betro dig til en voksen, du kender, er for ubehagelig for dig, så overvej om du ville kunne have gavn af en samtale med en af vores søde rådgivere på BørneTelefonen..? Der er du helt anonym, og måske kan en sådan samtale være med til at give dig et lidt klarere overblik over din situation og dine muligheder..? BørneChatten her på hjemmesiden kunne måske også være en mulighed..?
Jeg sender dig tusinde kram og kærlige hilsener
BørneBrevkassen
