Kære pige på 10 år,
Mange 1000 tak for dit brev og for din store tillid. Jeg er glad for, at du har haft energi til også at skrive til os, midt i sorgen.
Mit svar er langt. For der er mange ting, jeg gerne vil sige til dig. Heldigvis behøver du ikke læse det hele på én gang. Måske bliver du glad, fordi svaret er langt? Lidt ligesom at få en hel samtale med os, skrevet ned?
Du lyder som en meget klog pige.
Du er ”kun” 10 år. Men jeg synes, du skriver meget modent og klogt af din alder. Det lyder som om du og din mor, har været rigtig gode til at tale med hinanden om vigtige ting?
Derfor tør jeg godt skrive mere ”modent”, end jeg normalt ville skrive til en pige på 10 år. For jeg tror, du vil kunne forstå det.
Det er rigtig klogt, at du også gerne vil have et brevsvar.
For du har helt ret i, at selvom det er godt at tale sammen, så kan det også være godt at få et svar på skrift. Det er svært, at huske alt hvad der bliver sagt. Et brev kan man læse flere gange.
Du kan også bruge dit brev og mit svar på en anden måde: Du kan f.eks. vise det til din moster, eller en anden voksen, som du gerne vil tale med. Nogen gange kan det være svært at tale direkte, om det der gør rigtigt ondt. Så kan det hjælpe at have et brev at tale om.
Du spørger om man kan dø af at græde rigtig meget. Det kan man IKKE.
Man kan heller ikke dø af sorg. Men jeg forstår godt, du spørger. For det kan godt føles sådan.
Man kan græde så meget, at man bliver svimmel, at man føler at ens hoved skal eksplodere, og at øjnene er gået i stykker. Og man kan være så ulykkelig, at hjertet gør virkelig ondt, og det kan være svært at trække vejret. Hele kroppen kan føles forkert og gøre ondt.
Det er så kort tid siden, du mistede din mor, så du og din krop stadig er i en slags chok. Det er derfor du græder hele tiden, din krop føles anderledes og det føles som alting er gået næsten i stå.
Det kan være, at du ikke holder op med at græde foreløbig.
Selvom det måske lyder skørt, når jeg siger det, så er det er på en måde godt, at du græder meget.
For når man græder får man lidt afløb for al den smerte og de svære følelser man har inden i.
Man kan på en måde sige, at gråden og tårerne langsomt ”vasker” noget af smerten ud af kroppen. Måske har du allerede mærket, at tårerne også kan trøste lidt?
Heldigvis bliver du ikke ved med at græde lige så meget som du gør nu. Og heldigvis vil du ikke blive ved med at føle sorgen og smerten, så meget som du gør lige nu.
Men det kommer nok til at tage noget tid, og det er helt ok. Man hverken kan - eller skal - ”skynde sig med, at blive færdig med” at græde og sørge. Selvom man er i sorg og ked af det, er det også ok at grine og hygge sig. Det kan være en god måde at få energi til at komme igennem sorgen.
Så selvom det måske ikke føles sådan lige nu, så reagerer både du og din krop helt normalt og sundt, på noget der er uendeligt svært og smertefuldt.
Det lyder som om, din moster har meget stor omsorg for dig, og holder rigtig meget af dig.
Jeg syntes det er så fint, at hun er ærlig overfor dig, og fortæller dig, at hun ikke tror, hun kan magte, at have 5 børn.
Jeg tror, din moster tænker rigtig meget på dig, når hun siger, at hun nok ikke kan klare det. Hun ved, at du har brug for ekstra meget tid, kærlighed og omsorg. Noget hun meget gerne vil give, men har svært ved, fordi der også er 4 andre børn i huset.
Måske kan du og hun få mere glæde af hinanden, hvis du bor et sted, hvor der er søde voksne, som har god tid til dig, og har omsorg og overskud til at passe på dig i hverdagen? På den måde vil du kunne få ALT det bedste, hun kan give dig - Uden at det hele måske drukner i mange børn og få voksne, konflikter, stress og ingen tid.
Hvis du skal bo hos din moster, så kan hun måske få hjælp og støtte fra kommunen, til at klare alt det praktiske i en stor børnefamilie? Det kan din moster finde ud af, ved at tale med kommunen.
Hvis du skal bo et andet sted, så kan du og din moster aftale at besøge hinanden, du kan overnatte, I kan mødes, ringe, tale og skrive sammen. Og fortsat være en vigtig del af hinandens liv. Måske kan man aftale nogle helt faste dage, I skal være sammen?
Du og din moster vil nok altid have noget helt særligt til fælles: Din mor. Det kan være med til at skabe et stærkt bånd mellem jer. Både nu og når du bliver voksen. Og hun vil altid være din moster.
Adoption erstatter ikke din mor – eller far.
Du skriver, at du ikke vil adopteres. Du vil ikke have en ny mor – og far. Jeg kan virkelig godt forstå, du tænker sådan. Det er så uretfærdigt, du ikke kunne få lov til at beholde din mor – og din far.
Og det er et stort dilemma, at din moster som har 4 børn i forvejen, og derfor har svært ved at give jer alle 5 den tid og opmærksomhed, som I alle har brug for.
Men adoption betyder ikke, at man pludselig ikke er sine forældres barn mere. Din mor og far, vil ALTID være din mor og far. Også selvom der var nogen, som adopterede dig 1000 gange, så vil din mor og far, altid være din mor og far!
Men det er også vigtigt, at du har nogle voksne omkring dig, som giver dig omsorg og kærlighed - nogen som du støtter dig til og tager ansvar for, at du har det godt. Nogen som støtter dig gennem livet. Måske er du ikke helt klar til at tænke på den måde endnu - det er også helt ok.
Det du og din mor har haft sammen, og din mors fortællinger om din far, vil altid være en stor og vigtig del af dit liv. Det er dejlige minder, som er vigtige for dig i dit liv, både nu og for altid.
Lige nu gør det måske ondt at tænke på jeres kærlighed og fælles oplevelser. Men som tiden går, så vil minderne og kærligheden blive til din helt private skat i hjertet. Noget du ALTID vil have med dig. Også når du bliver voksen.
Det par, som din moster fortæller, er meget interesserede i at adoptere dig, ved godt at du allerede har en mor og far.
Jeg tror, det de drømmer om, er at få et barn ind i deres liv, som de med tiden kan få et godt, kærligt og omsorgsfuldt forhold til. Også selvom barnet har en mor og far i forvejen.
Og det lyder som om de meget gerne vil være de voksne, der passer på dig og hjælper dig på vej i livet. Og den slags voksne har alle børn brug for. Ligesom mange voksne har brug for børn, de kan give omsorg til.
Hvis du bliver adopteret:
Så vil du langsomt lære dem at kende, og I vil med tiden kunne blive vigtige mennesker i hinandens liv. Og I vil kunne skabe minder, der sammen med dine og din mors minder, bliver en del af dit liv.
Så vil det tage lang tid, før I kender hinanden godt. De ved godt, at du står midt i en stor sorg. Jeg tror også godt de ved, at de skal være meget tålmodige, og at du altid skal have plads til din sorg. Og at du skal have lov til at beholde alle dine minder om din mor – og far, og en tæt kontakt til din moster og hendes børn.
Så vil du kunne få hjælp, hvis de ikke er søde ved dig. Du kan altid tale eller skrive til BørneTelefonen, hvis du har brug for det.
Hvis de er søde nok, men du synes de er fremmede og underlige, så er det kun naturligt. I kender jo ikke hinanden, endnu. Men hvis man deler hverdag med nogen, har omsorg og passer rigtig godt på hinanden, så vil man med tiden komme til at holde af hinanden. Måske ikke på helt samme måde som dig og din mor – men på en anden god måde.
Og husk: Selvom du kommer til at holde rigtig meget af nogen andre voksne, så betyder din mor stadig meget for dig. Man kan heldigvis godt have flere forskelige mennesker i sit liv, som er vigtige for en.
Jeg er imponeret over, at du har overskud til at tænke mange kloge tanker, og til at skrive et brev til os.
Og jeg er rigtig, rigtig glad for at du har droppet tankerne om selvmord. Selvom jeg også godt forstår, at du tænker på, om det kunne være en måde at klare det hele på.
Dit liv gør utrolig ondt lige nu, men jeg kan også mærke en stor styrke i dig, så jeg er ikke i tvivl om, at du med hjælp fra gode voksne, nok skal komme gennem den svære tid. Og få et godt liv.
Du spørger, hvad du kan gøre, for at komme gennem den svære tid.
Her er nogle forskellige forslag. Måske lyder nogen af dem, som noget du kan bruge?
Giv dig selv lov til at græde og være ked af det. Det er vigtigt! Vær tålmodig og kærlig ved dig selv. Trøst dig selv, ligesom du ville trøste en god veninde
Skriv dagbog. Du skriver godt, og det er en god måde at få styr på tanker og følelser.
Måske kan du begynde at skrive om nogle af de ting, du har haft sammen med din mor? En slags mindebog, med historier og billeder i. Det kan også være en æske med ting, der minder dig om din mor. Det kan godt være, at det gør ondt til at begynde med, og at du vil græde meget mens du skriver. Men måske vil du også mærke, det er dejligt at mindes hende og jeres fælles oplevelser? Når du bliver ældre, kan du også læse det du har skrevet om hende, og på den måde blive ved med at huske det du ved nu.
Du kan tale med din moster om din mor – og om sorgen og døden. I kan tale om, at du kan komme i en sorggruppe for børn, der har mistet deres forældre? Det ved jeg mange børn er rigtig glade for. Måske kan du og måske din moster kigge på www.bornungesorg.dk , som er en rådgivning for børn og unge i sorg. (Kontakt BørneTelefonen, hvis I ikke kan finde en gruppe, der hvor I bor)
Du kan tale med din moster om at gå til lægen, så du kan få henvisning til gratis samtaler med en børnepsykolog? Det er godt, at tale med en, der ved meget om børn og sorg, og det at miste sine forældre
Du kan bede din moster fortælle dig mere om adoption? Og I kan tale om, hvordan I kan blive ved at være en vigtig del af hinandens liv, hvis du bliver adopteret af nogen andre?
Du kan bede din moster, fortælle om dem der rigtig gerne vil adoptere dig? Måske kan du få et foto af dem? Ved du hvad de hedder? Hvor de bor?
Du og din moster kan tale om, hvordan livet ville blive hvis du boede hos hende?
Hvis du kan lide fisk, så spis fed fisk (f.eks. makrel i tomat og laks - det hjælper faktisk!), spise sund og god mad, få frisk luft og bevæg dig hver dag - gå ture eller andet udenfor og få en god nattesøvn. Det har kroppen også brug for, for at klare sorgen på en god måde.
Hold en ”pause” fra sorgen engang imellem. Mindst én gang om dagen, kan du lave noget, du synes er dejligt. Måske bare i 15 minutter, hvis du synes det er svært at holde ”pause”. Du kan f.eks. lytte eller danse til god musik, kramme en af dine kusiner/fætre, tage et karbad eller hvad du nu synes er dejligt.
Husk du også altid kan ringe eller skrive til os på BørneTelefonen igen. Vi vil altid rigtig gerne hjælpe dig.
Hvis din moster gerne vil tale med nogen, om hvordan hun bedst muligt kan hjælpe dig, så sig til hende, at hun er meget velkommen til at ringe til os på ForældreTelefonen på 3555 5557 - det er gratis.
Jeg håber du kan bruge noget af det jeg har skrevet til dig? Og at alle voksne omkring dig passer rigtig godt på dig.
Det sidste jeg vil sige er, at uanset om du bor hos din moster, eller hos nogen andre voksne, der holder af dig og passer godt på dig – Så vil din mor ALTID være din mor og ”bo” i dit hjerte.
De allervarmeste tanker og kram til dig fra
BørneTelefonen
