Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Veninden..

Hejsa BB.

Er en pige på 13 år der har en veninde, som er blevet uvenner med en ældre dreng på nettet.

Han kender hendes adresse, da han er veninder med en af hendes veninder.

Hun er rigtig bange og har fortalt at hun overvejer selvmord.

Det gør mig rigtig bange.

Hun er også selv bange for næsten alt, hun har det ikke så godt.

Jeg foreslog om vi skulle sige det sammen til en lærer, men hun ville ikke.. Er bare rigtig bekymret for hende, og har lovet ikke at sladre.

Håber i kan hjælpe.

Knus den bekymrede veninde

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære veninde, Tusind tak for dit brev, som handler om, at du er bekymret for din veninde, som føler sig bange og ked af det. Jeg kan godt forstå, at du er bekymret, for det lyder som om, at din veninde går rundt og har det rigtig svært for tiden.

Jeg synes, at du virker som en rigtig god og omsorgsfuld veninde, og jeg synes, at det er så stærkt af dig, at du har spurgt din veninde, om du skal hjælpe hende med at fortælle jeres lærer, hvordan hun har det. Hun er heldig, at hun har en veninde, som dig. Du skriver, at drengen kender din venindes adresse. Jeg spekulerer lidt på, om drengen, mon har truet din veninde? I Danmark må man ikke true et andet menneske– det er faktisk ulovligt. Derfor er det vigtigt, at man tager trusler meget alvorligt. Det er også rigtig hårdt at blive truet, og så kan jeg godt forstå, hvis din veninde går rundt og føler sig meget bange og nervøs. Derfor er det vigtigt, at drengen bliver stoppet, hvis han truer din veninde. I skal derfor overveje om denne situation, faktisk kræver, at politiet får det af vide.

I det hele taget, så er jeg helt enig med dig i, at dette er meget svær situation for din veninde at være i, uden nogen voksne hjælper hende. Du skriver også, at  hun ud over denne episode med drengen, har det svært. Derfor må jeg bare sige igen, at det var så klogt af dig, at du allerede har tilbudt din veninde, at du kan hjælpe med at fortælle om det hele til en lærer. Jeg tror nemlig, også at det kan være vigtigt at din veninde får hjælp fra nogle voksne, når situationen er så alvorlig, at hun taler om at begå selvmord.

Det betyder måske derfor også, at dette er en alt for svær situation for dig at være i. At det er for svær en hemmelighed at gå rundt med indeni for dig. At bekymringen for hende er alt for stor, så du måske bliver nødt til at sige det til en voksen.

Jeg synes, at det lyder som om, at du går med nogle rigtig svære tanker helt alene, og jeg kan godt forstå, hvis du føler, at du har brug for at tale med nogen om det. Jeg tænker, at du vil hjælpe hende, fordi du holder meget af hende og ikke ønsker at miste hende. Det er ikke at sladre. Det er at hjælpe hende.Der er selvfølgelig en risiko for, at hun slet ikke vil se det på den måde, men omvendt - så prøv at tænk på den situation, at der rent faktisk skete hende noget, og du havde vidst det. Det er bestemt heller ikke en rar tanke, vel?

Jeg kan godt forstå, hvis din veninde er nervøs over at skulle fortælle en voksen om hendes tanker og følelser – og om drengen på nettet. Måske er din veninde nervøs for, hvad den voksne vil sige? Måske hun kan være blevet truet til ikke at sige noget? Måske kan hun være bange for det kan blive meget værre af at sige det? Det kan være at du kunne tale med hende om hvad det er hun frygter... 

Måske kan du fortælle din veninde, at det gør dig rigtig ked af det, at se hende være bange og ked af det, fordi du holder meget af hende, og du synes, at det er meget svært at vide, hvordan hun har det - uden at måtte sige det til nogen, når nu du er bekymret for om der kunne ske noget med hende? At du faktisk syntes, at du i den situation bliver nødt til at sørge for at der nogen voksne, som hjælper hende.

Måske kan du sige, at du har talt med BørneTelefonen, og har fået af vide, at det ikke er godt for hverken hende - eller dig -, at hun har det så skidt uden der er nogen voksne, som ved det  - og som hjælper hende. Måske har du også lyst til at vise din veninde dit brev til mig sammen med mit svar? Det kan også være, at din veninde har lyst til at bruge brevet, hvis hun får mod på at snakke med en voksen? Det kan være, at brevet her faktisk er det, der giver hende mod til at tale med en voksen. Måske har hun lyst til at skrive sit eget brev?

En anden mulighed er at også, at I sammen kan kontakte en rådgiver på BørneTelefonen. Her kan din veninde tale med rådgiveren om hendes situation - og samtidig være helt anonym. Vores nummer er 116 111, og telefonen er åben alle dage fra 11-23. Man kan også SMS’e til vores telefon eller logge ind på BørneChatten, hvis man har det bedre med at skrive. I kan give rådgiveren dette brevs id nummer, så kan rådgiveren læse brevet og så behøver I ingen gang fortælle hvad det handler om. Måske kunne du være den der ringer op? Tror dette kunne være hjælp for hende?

Nu ved jeg ikke, hvordan du selv har det med dine egne forældre, men kunne det være en mulighed, at du fortalte dine forældre om din bekymring for hende?  Hvis du fortæller din veninde, at du har brug for at tale med dine forældre, kan det være, at der er ok for hende, hvis du spørger dine forældre, om de har nogle forslag til, hvordan hun kan få hjælp? Måske er det oven i købet lidt lettere for din veninde, hvis du fortæller dine forældre om, hvordan hun har det – og hvis dine forældre så taler med hende bagefter? 

Jeg håber, at du kan bruge et af mine forslag. Jeg håber, at din veninde får talt med en voksen, så hun kan få det bedre. Og jeg håber, at du får talt med dine forældre eller en anden voksen, så du ikke skal gå med tankerne og beymringerne om din veninde helt alene.

De kærligste hilsner BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat