Brev

Veninde chatter med fremmede mænd på messenger

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14

Først vil jeg sige, at det er rigtig flot, at du har prøvet at advare din veninde, og at du har sagt det til nogle voksne. Jeg bliver da også helt bekymret for din veninde, og om hun skal komme ud for noget ubehageligt.

Jeg har desværre hørt om en del, der har prøvet at mødes med ældre mænd, hvor mændene fik lokket dem eller presset dem ud i noget, de egentlig ikke havde lyst til, og det fortryder pigerne altid bagefter. Din veninde kan jo ikke vide, om der er reelle hensigter bag det, mændene skriver.

Det kan også undre, hvad mændene får ud af at flirte med din veninde, for din veninde er jo lige lidt ung at stifte familie med og måske også lidt ung til et seriøst voksent forhold. Ofte har voksne et lidt andet syn på, hvor hurtigt man skal gå frem i et forhold, og det er jo ikke sikkert, din veninde lige er klar på det.

Det kan godt være, at din veninde nyder den opmærksomhed, hun får af mændene, men det ville da være federe for hende at få opmærksomheden fra nogle jævnaldrende.

Jeg ved ikke, om hendes forældre ved, at hun skriver med mændene, men forældrene skulle måske tage en snak med hende og sørge for, at hun ikke mødes med mændene.

I forhold til at din veninde gerne vil have sex, så synes jeg også, at hun skal finde en på sin egen alder. Jeg tror, det bliver meget bedre for hende, hvis ham hun skal have sex med også er lidt uerfaren, så de kan grine lidt af det, og der ikke ligger så meget præstationsangst bag. 

På www.sikkerchat.dk kan du finde forskellige videoer med piger, der er blevet lokket til at gøre noget, de senere fortrød. Måske kan du vise din veninde dem også?

Du kan jo prøve at få hende til at læse mit svar, det kan være at hun vil genoverveje, om det nu er klogt, det hun har gang i med mændene. Og du måske endda få hende overtalt til at ringe og tale med en her fra BørneTelefonen. Her kan hun være helt anonym - vi ved ikke, hvem hun er. Nummeret er 116111, og det er gratis.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat