Brev

Ved ikke hvad jeg skal gøre!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Hvor er det virkelig godt, du skriver ind! Drengen, som er 18 år, gør noget ulovligt, når han truer dig! Han gør noget ulovligt, hvis han deler sine billeder af dig med andre!

Du fortæller om, at du var i tvivl og jeg forstår, du følte dig presset. Når drengen er 18 år gammel og du er 12 år gammel, har han et stort ansvar for at presse dig til at gøre ting, du slet ikke har lyst til. Det ansvar skal du ikke lægge på dine skuldre!

Du skal ikke gå alene med denne oplevelse. Jeg håber, du vil hente hjælp hos dine forældre. Det er muligt, de bliver forskrækkede og kede af det på dine vegne men jeg tror på, de holder af dig og vil hjælpe dig, så du kan blive glad og tryg igen. Der er nogle regler for, at forældre skal passe på deres børn og hjælpe dem. Jeg tror på, at dine forældre godt ved, at de skal passe på dig og hjælpe dig, når du føler dig i knibe.

Jeg foreslår, at I taler med politiet. Du véd, hvem drengen er. Dét kan du fortælle videre til dine forældre og til politiet. Politiet vil kunne give dine forældre nogle gode råd til, hvad de kan gøre, og de vil kunne fortælle jer, hvad de vil gøre for at forhindre drengen i at gøre noget endnu mere dumt, end han allerede har gjort.

Derefter kan du og dine forældre tale om, hvordan de kan hjælpe dig, så du ikke en anden gang kommer til at gøre noget, du føler dig presset til at gøre men finder din styrke til at sige fra. Det er noget, man lærer i takt med alderen, og du skal nok blive rigtig god til det. Det tror jeg på.

Håber, du kan bruge mit råd til noget. Du er altid velkommen til at kontakte os på Børnetelefonen. Du kan ringe og tale med en af de mange voksne, der sidder klar til at lytte til dig og tale med dig om, hvad du kan gøre.

Mange hilsner fra BørneTelefonen

 

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat