Brev

Ved ikke hvad jeg skal gøre

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14-årige pige

Tak for dit brev. Vi er alle kommet til at gøre ting, vi fortryder senere – du er ovenikøbet klog nok til at gennemskue, at det handlede om, at den nye pige skulle kunne lide dig.

Nu er du blevet klar over, at hun ikke er en person, du vil være tæt veninde med. Måske fordi det er utrygt, at hun ikke kan forstå eller respektere et nej fra dig. Jeg forstår godt, at du gerne vil trække dig lidt fra hende.

Vedr. Netflix vil jeg forsøge at guide dig igennem, hvad du kan gøre:

Du skal i første omgang gå ind under ”Min konto”. Tryk så på det link, der hedder ”Skift adgangskode”. Der er tre felter, hvor du skal skrive din nuværende og den nye kode.

Nedenunder er der et felt, hvor der står ”Alle enheder skal logge på igen med den nye adgangskode”. Der sætter du flueben! Måske skal du også sætte flueben ved ”Log ud af alle enheder”, sig også ja til dette hvis du støder på et felt med den tekst. Så er pigens computer også logget ud.

Du kan gøre dette på netflix.com/dk. Husk at sørge for, at dit nye kodeord er helt anderledes end det første, og at du skriver det ned et hemmeligt sted, så du selv kan finde det.

Hvis du bekymret for pigens bagtalelse, så kunne du fortælle hende (og alle andre der har en mening om dette), at din far ikke ønsker, at du deler din kode med nogen. Mere behøver du ikke forklare, synes jeg. Det er i øvrigt ikke i orden at hun hævner sig ved at tale grimt om dig til andre.

Går det ellers godt i din klasse? Ud fra dit brev kan jeg ikke se, om du er glad og har venner, eller om du føler dig utryg og upopulær? Hvis du har problemer, så synes jeg, du skal overveje at tale med nogen om, hvad der måske presser dig. Kan du komme i tanke om en voksen, du har tillid til, som ville være god at tale med? Ring til os på 116111, hvis du ikke lige kender den rette at tale med.

Jeg vil under alle omstændigheder opfordre dig til at få snakket med din far om det med Netflix. Jeg tror godt, at han forstår, hvordan det kan ske for en 14-årig pige, at hun ikke får tænkt sine handlinger 100 % igennem. Og jeg synes, du skal fortælle ham helt ærligt, hvad det handlede om. Det er vigtigt for dig at få din fars støtte. Det er vigtigt, at han kender dine problemer, synes du ikke? Tror du, at du kunne fortælle om det? Så ved han, hvordan du har det, og hvorfor du har ændret koden, og måske bliver han glad for at vide, at du selv har taget fat på at løse problemet.

Kærligste tanker fra BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat