Brev

ulovligt?

hej, bb.
jeg er en pige på 13, jeg er lesbisk, og jeg har en kæreste på 14. hun bor i newyork, så vi snakker over msn. vi skal måske snart mødes irl. anyway, vi er begge jomfruer, men har stor lyst til sex. siden ingen af os er buksemyndige, og hun bor i usa, har vi ikke sex. dog har vi cybersex over msn; taler frækt til hinanden, osv. vi har også sendt hinanden frække billeder. det sidste er det, jeg er bekymret omkring. er det ulovligt for en mindreårig at sende frække billeder? :/ er det det samme som at lave børneporno? kan min kæreste blive arresteret?
please svar, vil seriøst gerne vide det her.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år
Tak for dit brev - undskyld der er gået så lang tid, før du fik dit svar! Jeg vil med det samme sige, at jeg ikke ved, hvordan reglerne om sex og børneporno er i USA. Så om din kæreste kan blive straffet for det, har jeg ikke nogen ide om. Reglerne i USA er også forskellige fra stat til stat, så måske er det bedst, hvis din kæreste undersøger forholdene i New York, hvor hun jo bor.

Du spørger blandt andet, om det er ulovligt, at sende de her billeder. Og det er det på en måde, fordi I stadig er under den seksuelle lavalder. Men det er jo sådan, at de her love er lavet for at beskytte børn og unge mod misbrug, så du vil aldrig kunne dømmes for det. Hvis nogen fik kendskab til det og blev bekymret for dig, så ville sagen i stedet blive givet til de sociale myndigheder (dvs. kommunen) som så skulle undersøge om du havde brug for noget hjælp eller støtte. 

At I privat chatter frækt og sender frække billeder til hinanden er ikke det samme som at lave børneporno; men skulle der ske det, at jeres billeder pludselig bliver delt med andre fx. via nettet, så er det en anden sag.  Billederne forestiller jo mindreårige unge i seksuelle situationer; og det er ulovligt at udveksle den slags billeder.

Måske skulle du og din kæreste snakke sammen om, hvad I kan gøre for at være helt sikre på, at de filer I har sendt til hinanden med seksuelt indhold ikke ender hos andre. Mange glemmer fx at en kasseret computer jo kan blive brugt af andre og at de fx på den måde kunne risikere at finde jeres private optagelser.

Måske kender du www.sikkerchat.dk? Her kan du få gode råd om sikkerhed på nettet og se nogle gode eksempler på, hvad andre børn og unge har været usikre på.

Mange kærlige hilsner fra BørneBrevkassen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat