Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Har du et trygt digitalt fællesskab?

Snapper, skriver eller gamer du med andre? Hvis du oplever noget svært, grænseoverskridende eller tarveligt er det vigtigt at sige højt. Du har ret til hjælp fra en voksen, uanset om det er sket i skolen eller online. Her på siden kan du få gode råd til dit digitale liv, viden om dine rettigheder og teste dit digitale fællesskab.

se video digitale fællesskaber

Digitale fællesskaber | Ti telefoner | BørneTelefonen
test

Test dit digitale fællesskab

5 gode råd til at passe på dig selv online

Sig højt, hvis du føler dig udenfor

Det er svært at føle sig udenfor, også online. Det kan være dine klassekammerater har chatgrupper, som du ikke er med i?

Fortæl dine forældre og lærer, at du føler dig udenfor. Din lærer skal sørge for at ingen føler sig udenfor. Du kunne også fortælle vennerne, at du føler dig udenfor og gerne vil være med? Måske de slet ikke er klar over det?

Måske du ikke må bruge mediet for dine forældre og derfor ikke kan være med? Prøv at spørge dine venner, om de vil fortælle dig om det, de laver. Du kan også prøve at sige til dine forældre, hvorfor det er svært og om I sammen kan finde en ny løsning?

Bed om hjælp til at stoppe et utrygt digitalt fællesskab

Hvis du eller andre føler sig udenfor eller bliver mobbet på de sociale medier, hvis nogens opslag aldrig bliver liket eller kommenteret, eller hvis nogen presses til at gøre noget, de ikke har lyst– så er det tegn på et utrygt online fællesskab. Og det skal man have hjælp til.

Det kan du få ved at fortælle det til dine forældre eller din lærer. Hvis du føler, at de ikke rigtig forstår dig, så prøv at vise dem, hvad du laver online. Du kan også tage screenshots af beskeder og billeder, som bevis. På den måde kan de voksne bedre vide, hvad de skal gøre for at hjælpe dig med at få det stoppet.

Husk at beskeder kan misforstås

Når vi sender beskeder online, kan vi ikke se hinandens reaktioner eller ansigtsudtryk. Derfor kan vi nemt misforstå hinanden. Fx kan en kærlig joke opfattes som drilleri, eller en ironisk sætning kan læses som en tarvelig kommentar.

Hvis du bliver i tvivl, om din ven skriver en joke eller mener noget tarveligt, kan du spørge, hvad han eller hun mener. Du kan fx skrive ”det gør mig faktisk lidt ked af at læse. Hvad mener du med det?”

Det er også godt at huske på, når man selv skriver beskeder til andre.

Kender du ikke dem, du skriver med?

Det er ofte nemt og sjovt at skrive med nogen, man ikke har mødt i virkeligheden. Det er der mange, der gør. Men selvom de fleste er ærlige og opfører sig pænt, så er der også nogle, som lyver om, hvem de er, skriver grimt eller presser andre på nettet.

Hvis du oplever noget ubehageligt, bliver presset eller truet til noget, er det aldrig din skyld. Og det er vigtigt, at du får hjælp til at få det stoppet! Du kan fx tage et screenshot af beskederne og vise det til en voksen, du er tryg ved.

Hvis du kontakter BørneTelefonen kan vi også hjælpe dig.

Husk på din sikkerhed

Det er vigtigt at du passer på dig selv online. Vi anbefaler, at du passer på dig selv ved aldrig at give oplysninger om dig selv til fremmede. Fortæl ikke dit rigtige navn, dit telefonnummer eller din adresse. På den måde kan du passe på dig selv.

Hvis du gerne vil mødes med en, som du har skrevet med online, så anbefaler vi, at I mødes et sted med mange andre mennesker – fx på en cafe. Du kan også tage en ven med, så du ikke kommer alene. Husk også at fortælle det til en voksen.

swipe surt eller sødt?

Swipe dig igennem chatbeskeder.

Forestil dig, at du er den, der har fået beskederne. Hvordan forstår du dem – er de ment surt eller sødt?

sådan kan du bede om hjælp fra en voksen

Hvordan forklarer man sine online problemer så de voksne forstår? Du kan bruge guiden til at skrive et brev, som forklarer de voksne om et problem, som du eller andre oplever online.

er du blevet krænket på sociale medier?

Digitale krænkelser er, når nogen deler private billeder, videoer og beskeder med andre uden tilladelse.

Her kan du læse mere om, hvad digitale krænkelser er, og hvad du kan gøre.

Hvorfor bliver sproget hårdt i beskeder?

Der kan nemt opstå misforståelser i beskeder. Fx kan en joke opfattes som tarvelig. Det kan være en god idé at bruge emojis, der viser, hvad du mener.

Ofte kan man glemme, at det er en rigtig person, man skriver med. Man kan komme til at skrive noget, uden at tænke over, hvordan det føles at læse. Før du sender beskeden, så prøv at tænk over, om du ville sige det, hvis personen sad overfor dig.

Laptop med skærmbillede af forsiden af BørneTelefonen. Et forstørrelses glas zoomer ind på teksten:

hjælp os med at blive endnu bedre

Du er stadig helt anonym

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat