Brev

Trælse youtube videoer

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 15.

Mange tak for dit brev. Jeg har talt med mange, som har haft et eller flere idoler på et tidspunkt i deres liv, som de ikke har længere. Ting ændrer sig jo med tiden - og det er helt okay. Jeg tænker, at flere af de andre i din klasse, nok også har oplevet at have et idol, som de ikke har mere. Det er i hvert fald helt normalt. Det er aldrig rart eller i orden at blive drillet. Så hvor er det godt, at du har skrevet til BørneTelefonen, så jeg forhåbentlig kan hjælpe dig.

Ofte har man gennem tiden brugt flere forskellige koder til forskellige ting, og så kan det være svært at huske, hvad det lige var for en kode, man havde brugt. På hjemmesider hvor man kan oprette og have en konto, plejer man at kunne trykke på felt hvor der står noget i stil med: ”Jeg har glemt min kode”. Det kan man også på YouTube. Det står under det felt, hvor man skal skrive sin email eller brugernavn. Når man trykker på feltet bliver man som regel guidet igennem, hvad man skal gøre. Hvis du synes, at det er svært, kan du måske få hjælp af en ven, en søskende, en af dine forældre eller en anden voksen, som du tænker kunne være sød til at hjælpe dig.

Hvis det på ingen måde kan lade sig gøre for dig, at komme ind på din gamle profil, kan det være, at du har mulighed for at anmelde videoen? Det kan du prøve at gøre her: https://support.google.com/youtube/contact/privacy2/
Desværre er det her YouTube der bestemmer, om de sletter den eller ej. Men det er i hvert fald et forsøg værd!

Jeg kommer derudover til at tænke på, om du mon har fortalt, dem der driller dig, at du ikke synes, det er sjovt, og at du bliver ked af det? Måske er de ikke klar over, hvor ked af det du faktisk bliver, når de driller dig med det. Selvom du får fjernet videoerne, så synes jeg, at det er vigtigt, at de andre får at vide, at du slet ikke bryder dig om den måde, som de har behandlet dig på. Hvis det er svært at få sagt til dem, eller hvis de fortsætter med at drille dig, kan du fortælle det til en lærer. Så kan han eller hun kan holde øje med, hvad der foregår i klassen, så du ikke står helt alene med det. Din lærer har nemlig ansvar for, at alle elever i klassen har det godt.

Det er aldrig okay at blive drillet. Det skal stoppes, så du ikke skal gå og være ked af det. Derfor håber jeg, at du har mod på at følge nogle af mine råd. Så du først kan få logget ind på YouTube, når du er utryg ved, at de gamle videoer ligger der. Og så drillerierne fra de andre kan stoppe. Jeg er sikker på, at der nok skal være nogen omkring dig, som kan hjælpe dig.

De varmeste hilsner fra BørneTelefonen
 

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat