Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

TOPmodel?

kære børnebrevkassen!
for et par dage siden opratede jeg en profil på topmodel.biz (vist du ikke kender hjemme siden er det altså en hjemme side hvor man kan lægge designs end fra sinde TOPmodel male bøger:))

men! jeg syntes bare at det virker lidt barnligt og er bange for at de andre fra klassen vil opdage det (på en eller anden måde) og jeg er pæææææææænt siker på at de vil syntes det er barnligt- og at JEG er lidt barnlig………

håber i svare…. k.h. Nørde<3333

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Tak for dit brev om, at du har oprettet en profil på topmodel.biz og nu er bange for at de andre fra klassen skal opdage det og synes, at du er barnlig.

Jeg kan godt forstå, du er bange for, at de andre fra din klasse skal synes, du er barnlig. Jeg tænker, at du måske lige nu befinder dig i en alder, hvor man bevæger sig lidt fra det at lege til mere bare at ”være sammen”. Derfor kan jeg godt forstå, det er svært at vide, hvad der er ”okay” og hvad der af andre opfattes som værende barnligt.

Jeg tænker at du har oprettet din profil, fordi du godt kan lide at tegne og designe tøj, og det er der jo bestemt ikke noget barnligt i. Jeg ved at mange store teenagepiger faktisk også synes, at det er sjovt! Jeg er lidt i tvivl om, hvordan de andre kan opdage at du har en profil, med mindre de selv har en profil? Men jeg kender ikke siden, så det kan jo godt være at det kan lade sig gøre på en anden måde..??

Har du snakket med nogle af dine veninder om, at du rigtig godt kan lide at tegne og designe tøj? Du behøver jo ikke at fortælle, at du bruger topmodel malebøger hvis du ikke har lyst til det. Jeg tænker, at der måske er andre fra din klasse som måske også godt kan li’ det, og som måske også er bange for at fortælle det, ligesom dig, hvad tænker du om det..?

Har du prøvet at tænke over, hvad der er det værste der kunne ske hvis de opdagede det, og hvad der ville være det bedste..? Jeg kan godt forstå, at hvis du ikke har lyst til at skille dig for meget ud, og gøre ting som de andre synes er fjollet. Men har du prøvet at tænke på, hvor kedeligt det ville være, hvis alle I piger i klassen var ens..? Hvordan skulle I så kunne lære nye ting at kende..?

Jeg synes, du skal prøve at være stolt af, at du har fundet en hobby, som du kan lide at lave, og hvis de andre opdager det og synes det er barnligt, så prøv evt. at spørge dem, hvorfor de synes det er barnligt, det er jo bare at lave noget, som du godt kan li’.

Hvis du har lyst, er du velkommen til at skrive herind igen, eller prøve måske prøve BørneTelefonen på 116 111

De bedste hilsner 
BørneBrevkassen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat