Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvværd

Hej BB 🙂

Jeg bruger meget tid på de sociale medier som Instagram.

Når jeg er på Instagram, ser jeg mange piger der er ulykkelig og jeg ser helt vildt mange citater om piger der cutter, og er helt vildt ulykkelig. Når jeg ser dem får jeg også lyst til at cutte. Selvom jeg er helt vildt lykkelig!

Jeg har en masse venner, veninder og en meget god familie. Jeg har ingen problemer i mit liv!

Men jeg begynder at læse alle de citater, og bilder mig selv ind i at jeg er ulykkelig, og har ingen venner, og mine familie hader mig, selvom det er det omvendte!

Det påvirker mig også på den måde at jeg ikke får lyst til at gå ud, og leve mit liv.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du
Tusind tak for dit brev. Det er så dejligt, du skriver om dine tanker og oplevelser, selv om du ikke har problemer i dit liv, som du skriver. Vi vil også meget gerne svare på sådan nogle breve og jeg ved, at der er mange andre, der har det ligesom dig, og derfor vil dit brev også være relevant at læse for mange andre.
Jeg ved, at der er mange børn og unge, der bliver påvirket af dét andre ligger ud på fx Instagram og andre sociale medier. Det er et af de problemer som voksne taler om, når vi kan se, at de sociale medier også kan påvirke børn og unge på en dårlig måde. Man har også fundet ud af, at nogle børn og unge kan komme til at føle sig udenfor, hvis de ikke har problemer og fx ikke cutter. Og der er eksempler på piger, der er begyndt at cutte for at føle sig som en del af det fællesskab.
Jeg er meget imponeret over, at du er så god til at forklare, hvordan det påvirker dig at læse andres citater på Instagram. Jeg får den tanke, at du er en pige, der faktisk kender dig selv ret godt, og måske kan det være med til at holde dig fast i, at du har en masse venner, veninder og en meget god familie og faktisk også er helt vildt lykkelig.
Du skriver, at du bruger meget tid på de sociale medier. Jeg bliver nysgerrig efter, hvad det giver dig at bruge tid på de sociale medier? Føler du dig mon som en del af et fællesskab? Kan det være fordi du gennem de sociale medier får en viden om andre børn? Er det fordi de andre i klassen snakker om det, der sker på de sociale medier, så du er nødt til også at vide det for at være med i den snak? Eller er der mon helt andre grunde? Jeg tænker på, om du mon kan få opfyldt det behov du får dækket på de sociale medier, på andre måder? Har du måske nogle fritidsinteresser sammen med andre, som kan dække nogle af de behov? Kan du mon forestille dig nogle andre af dine venner og veninder, som måske også hellere vil beskæftige sig med noget andet?
Du skriver også, at det påvirker dig på den måde, at du ikke får lyst til at gå ud og leve dit liv. Det synes jeg må være rigtig svært, men jeg tænker, at der er andre, der har det på samme måde eller noget der ligner. Hvordan mon det ville være, hvis du fandt nogle andre, som har det ligesom dig? Jeg tænker på, om du mon har en god veninde, som du kan betro dig til? Nogle gange tror vi, at vi er de eneste der går med nogle bestemte tanker. Når vi så tager mod til os og taler med andre om det, så kan det vise sig, at vi ikke er så alene med de tanker alligevel. Er det mon noget du kender? Måske kan du få et fællesskab med en god ven eller veninde, som kan hjælpe dig med at gå ud og leve dit liv? Måske kan du tale med hende om, hvad du godt kunne tænke dig at gøre men som du synes er svært?
Du skriver, at du bilder dig ind, at din familie hader dig, og at du ingen venner har, selv om du godt ved, det er det omvendte. Du fortæller, at du har en meget god familie. Derfor tænker jeg på, om du mon kan tale med dine forældre om, hvilke tanker du får ved at bruge de sociale medier? På den måde kan de måske være ekstra opmærksomme på at vise dig, hvor meget du betyder for dem. Det kan også være, at de kan være med til at hjælpe dig med at finde nogle andre måder at bruge de sociale medier på, så du ikke bliver så påvirket på en dårlig måde.
Selv om du har et godt forhold til dine forældre, kan det måske være lidt svært at komme i gang med sådan en snak og få fortalt dine forældre, hvilke tanker du går med. Måske vil det være en støtte at vise dine forældre det brev du har skrevet, og du kan måske også vise dem svaret her. Det kan også være, at dine forældre synes det er svært at finde ud af, hvordan de kan hjælpe dig. På vores hjemmeside her http://www.bornsvilkar.dk/Temaer/Born-medier.aspx kan dine forældre læse om, hvordan man kan hjælpe sine børn til at bruge medierne på en god måde. Mon de vil være en idé, for jer derhjemme?
Nu har jeg givet dig nogle forskellige idéer til, hvad du måske kan gøre for at ændre på dét, du føler påvirker dig på en dårlig måde. Måske har du fundet ud af, hvad du vil gøre nu, eller måske er du stadig i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre. Hvis du har lyst kan du ringe til BørneTelefonen på 116111 og få en snak om, hvordan du kommer videre.
Jeg håber for dig, at du kan finde styrken til at tage det næste skridt, ligesom du også har fundet styrken til at skrive dette brev.
De bedste tanker fra BørneTelefonen
 

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat