Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvhad og anorexi

Hej BB.

Jeg bruger en del tid på Instagram, men her idag har jeg set noget forfærdeligt på siden.
 
Jeg har altid opfattet Instagram som en god side, men jeg kom til at søge på tighgap, og så dukkede en masse anorixipersoner frem. Den ene havde kik (en skriveapp) så hende skriver jeg med nu.

Men er det overhovedet rigtigt af mig at prøve at tale hende til fornuft?

Og hvad skal jeg dog sige til hende?

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tak for dit brev. Hvor er det omsorgsfuldt af dig, at du gerne vil prøve at hjælpe pigen, du er kommet i kontakt med via Instagram og kik. Hun viser jo nogle ting frem på de sider, som måske kan være en form for råb om hjælp... Det er ikke til at vide, men jeg gætter på, at det måske er sådan, du opfatter det?

Jeg får indtryk af, at du i hvert fald blev bekymret for hende, da du så hendes billeder. Jeg tror egentlig også, at den slags billeder kan være udtryk for, at man gerne vil have, at nogen skal se, at man har brug for hjælp. Men det kan godt være, at pigen ikke er så bevidst om, at det er det signal, hun udsender, når hun viser sine billeder frem... Så derfor kan det godt være, at hun ikke er så modtagelig for den hjælp, du så gerne vil give hende.

Det er også et stort ansvar for dig at skulle hjælpe en pige, som har det så skidt. Det er der egentlig nogle voksne, der bør gøre. Men hvis du gerne vil vise hende din omsorg, kan du evt. foreslå hende at søge hjælp hos BørneTelefonen på 116 111 eller hos LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade). Men du kan ikke bære ansvaret for, at hun vil tage imod den hjælp.

Jeg tænker på, om du mon har fortalt til nogen omkring dig, at du er stødt på denne pige, og hvad det har gjort ved dig at se de billeder? Det virker som om, du blev ret chokeret over, at Instagram også kan byde på væmmelige billeder, og derfor tænker jeg, at det kunne være en god ide, hvis du kunne snakke med f.eks. dine forældre om det..?

I det hele taget er det en god ide at være åben overfor sine forældre om de ting, man støder på på nettet og mobilen, for selv om man tager alle mulige forholdsregler og selv opfører sig sikkert og fornuftigt, så kan man jo altså støde på ting, der ikke er rare at se på. Det er nærmest umuligt at undgå, når så mange mennesker har mulighed for at uploade alt muligt.

Nu ved jeg ikke, om du normalt snakker åbent med dine forældre om dit netliv, men hvis det føles svært, kan du så komme i tanke om andre voksne, du lige kunne snakke lidt med? Så tankerne og billederne ikke kommer til at fylde for meget...

Ellers er vi jo også klar til at snakke med dig her på BørneTelefonen, hvor du kan ringe eller SMS'e på 116 111 eller logge på chatten. Så kan du få en snak med en rådgiver, og det kan også være en rar og beroligende ting.

De bedste hilsener fra BørneBrevkassen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat