Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Nøgen billeder

hej

jeg har en veninde som har fundet sig selv på nettet hvor hun er nøgen.

jeg vil gerne hjælpe hende, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre! jeg har brug for nogle råd til hvordan man kan hjælpe hende med,enten at stoppe folk med at dele billederne, gøre sådan at hun kommer over det,

hvad hun skal gøre for at det ikke sker igen og hvad jeg kan gøre for at hun kommer over det?

håber i vil hjælpe mig 🙂 fra den tvivlsomme veninde

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,

Tusind tak for dit brev. Du er en rigtig omsorgsfuld veninde, og din veninde er garanteret rigtig glad for at have dig i sit liv. Jeg håber, at mit svar kan hjælpe jer begge to.

Det er vigtigt at gemme så mange oplysninger, som overhovedet muligt, på de personer, der har delt eller lagt din venindes billeder ud på nettet. Det er en rigtig god idé at tage screenshots af det. Det kan nemlig være beviser, som din veninde kan vise til politiet.

Det er ulovligt at dele billeder, hvis de personer, der er på billederne, ikke selv har givet lov til, at billederne må deles. Derfor har din veninde ret til at anmelde det til politiet. Nogen synes, det er pinligt at skulle melde det til politiet, og nogen skammer sig måske også over det, men din veninde er langt fra den eneste, der har sendt nøgenbilleder – og hun er desværre også langt fra den eneste, der har prøvet, at hendes billeder er blevet delt på nettet. Det betyder, at politiet arbejder og kender til den slags sager og tager det alvorligt, når de får anmeldelser. Det kan måske gøre det lidt ”lettere” for din veninde at ringe og tale med politiet, hvis hun ved, at hun ikke er den eneste, det er sket for?

Jeg tror, at du er en stor støtte for din veninde. Hun har betroet sig til dig, og måske snakker I en del om det, der er sket, og hvordan hun har det? Men det er også vigtigt, at hun får talt med sine forældre eller en anden voksen, som kan hjælpe hende. Den voksne vil kunne støtte hende i at ringe til politiet og anmelde den person/de personer, der har lagt billederne ud på nettet, og måske også hjælpe hende med at finde ud af, om hun har brug for noget andet hjælp. Måske har hun brug for at tale med en psykolog om hele situationen - for der er grænseoverskridende at andre deler billeder?

Hvis din veninde endnu ikke har talt med en voksen, kan det være, at du kan hjælpe hende med at få det gjort? Måske kan du sidde sammen med hende, når hun skal tale med den voksne? Det kan også være, at du kan hjælpe hende med at skrive et brev til en voksen, så hun får sagt det på dén måde?

I kan også kigge på vores hjemmeside sammen og læse mer om, hvad man kan gøre, når nøgenbilleder er blevet delt på nettet:

 

Det kan være rigtig svært at komme over sådan en oplevelse, din veninde har haft. Derfor er jeg også sikker på, at hun sætter meget stor pris på, at du støtter hende, og jeg tror, du har hjulpet hende meget allerede – bare ved at være der.

De bedste tanker og hilsner til jer begge
fra BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat