Brev

Mit problem på youtube

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13-årige dreng

Tak for dit brev. Nogle gange går det desværre lidt skævt på de sociale medier. Det kan være svært at få sagt det helt rigtige, og der kan være kamp om at blive set og hørt.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have opmærksomhed på Youtube, altså flere abonnenter. Men når du skriver, lyder det som om, at du egentlig godt ved, at det ikke var den smarteste video du lagde op. Og jeg synes det er rigtig fint af dig, at du gerne vil skrive og sige, at du ikke mente det så ondt. Jeg tror du ved mere om Youtube end jeg gør, men der må da være en måde at skrive tilbage til ham? Måske kommentere på en af hans nye videoer? Der kan du måske skrive noget i stil med det, du skriver til BørneTelefonen. Det håber jeg at han ville blive glad for.

Jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke synes det lyder så godt, at du føler dig nærmest tvunget til at lægge videoer op - også selvom du egentlig ikke har så meget at sige. At sidde og kritisere andre, bare for at få abonnenter, lyder ikke som den sundeste hobby. Når det så er sagt, kan jeg sagtens forstå at du gerne vil have en kanal. Måske skal du bare tænke lidt mere over, hvad den så skal handle om? Hvis du har en interesse, fx musik, gaming, tegning, film, videnskab eller noget andet, så kan du måske bruge kanalen til at fortælle om det. Ellers kan jeg netop se, at tingene kan gå skævt med andre på nettet. Og når du har lagt noget ud, så er det ude. Selvom det nok ikke sker så tit, findes der måder at downloade filmene fra Youtube, inden man som uploader kan gøre dem private. Så man skal kunne stå inde for det man lægger op.

Det her er bare en idé, men hvad hvis du brugte din kanal til at fortælle om den her oplevelse, hvor du lagde noget ud bare for at gøre det, og egentlig fik dårlig samvittighed? For når du skriver til os, har du netop noget på hjerte. Noget som andre måske ville finde interessant, og måske kunne være en del af at skabe en bedre onlinekultur, som ham du kritiserede jo også er en del af, når han kritiserer andre Youtubere. Det er selvfølgelig op til dig, men det tænker jeg da er en stærk historie.

På vores hjemmeside har vi et tema om problemer på nettet https://bornetelefonen.dk/tema/problemer-p%C3%A5-nettet, som måske kunne være relevant for dig. Jeg er sikker på at du ved en masse om at begå sig online, men måske kan det være rart fx at læse lidt om andres oplevelser, og få lidt perspektiv på det hele.

Jeg håber mit svar kunne hjælpe dig videre.

Mange hilsner,
BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat