Brev

Mit navn er blevet misbrugt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære K
Tak for dit brev til BørneBrevkassen, det er godt at du skriver her til, så du ikke går alene med dine tanker og er desperat og bange.
Du skriver, at du tidligere har skrevet sammen med drenge og mænd, du ikke kender, men at du nu fortryder det. Jeg tænker, at det betyder, at du ikke længere har nogen kontakt med fremmede på den måde mere, er det rigtigt forstået? Det er i hvert fald en god ide ikke at have den form for kontakt, for det kan være en risikabel måde at skabe nye venskaber på, som du også selv har erfaret nu.

Du har skrevet med dem via en hotmail og med et falsk navn, så de ved altså ikke noget om dig helt personligt, tænker jeg. Når du skriver, at det udelukkende er mails, du har modtaget via din gamle hotmail, tyder det ikke på, at der er nogen, der har hacket sig ind i din computer. Jeg tænker alligevel, at det er en god ide, hvis du ikke åbner disse mails, og jeg tænker, om du har overvejet at lade være at bruge den mail mere?
Hvis du vil sikre dig mod at nogen kan hacke sig ind i din computer, så skal du undgå at installere noget, som andre sender dig via links og evt. sørge for at have et opdateret antivirus program, som kan stoppe evt. mistænkelige henvendelser til dig.
Jeg håber, at du har fået brugbare svar på dine spørgsmål, ellers er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller gå ind på BørneChatten, hvor der sidder dygtige rådgivere, som gerne vil tale mere med dig.
Hav det godt og pas på dig selv.
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat