Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mit liv er et stort kaos.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 

Først og fremmest vil jeg sige, at det er så stærkt og modigt, at du vil dele din historie. 
Jeg kan sagtens forstå, at det hele føles som kaos lige nu og at du har det svært. Det er en uretfærdig situation, du er blevet bragt i. 
Jeg også godt forstå, at du er ærgerlig over at have sendt billedet og at det hele ikke var sket, hvis ikke du havde sendt det - Men der er én, der har handlet forkert i det her, én der har ansvaret og det er drengen, du nævner. En du har tillid til gennem så lang, har brudt jeres aftale og tilliden mellem. Det er bare ikke ok - det er ulovligt. 

Det er ulovligt at dele eller fremvise billeder af andre uden deres samtykke - altså uden at man har sagt, at det er OK.
Du skriver, at der er flere, der har skrevet til dig og vist, at de har modtaget billedet? Selvom det er enormt ærgerligt og pinligt, at andre har set billedet, så er det faktisk bevismateriale på, at det er blevet delt.  
Har du på nogen måde kunne kontakte drengen, der har delt billedet og bedt ham om at slette det? - Det er vigtigt, at du forsøger at få ham til at stoppe det - få ham til at tage det væk fra sociale medier, hvis det er endt der, men husk at tage screenshots eller andet af de besviser, du har for, at han har delt billedet og at flere har set det. Måske dine veninder kan hjælpe her?  Du skal/kan også anmelde ham på Instagram.
Det kan være svært for politiet at opklare disse sager, men jo mere bevismateriale du kan skaffe, jo bedre. 
Ellers er det vigtigste fokus nu at få billederne slettet, stoppe spredningen og komme videre. Selvom det er hårdt lige nu, så bliver det bedre. 

Jeg kan sagtens forstå, at du ikke har lyst til at dele det med dine forældre. Du føler i forvejen skyld og skam og det behøver du ikke at høre fra dine forældre. Men jeg synes stadig du skal åbne op for dem. Du skal ikke gå igennem sådan noget uden voksenstøtte. Det er svært, men de kan også bedre forstå, hvis du går rundt og ikke er som du plejer at være. 

Hvis du på nogen måde kan samle modet til at fortælle dem det, så vil det være det bedste for dig lige nu. Det kan godt være, de starter med at skælde ud og sige at det er dumt gjort, men du kan jo komme dem i forkøbet ved at starte med at sige: "Jeg føler skyld/skam/pinlighed osv. så det behøver jeg ikke at høre fra jer, men jeg behøver jeres hjælp og støtte, for jeg har det rigtig skidt og jeg kan ikke klare det her alene.".
Du kan også vise dem det fine brev du har skrevet til os og dette svar. Måske det kan være en nemmere start på en vanskelig, men vigtig samtale?   
Dine forældre kan også ringe til vores ForældreTelefonen på 35555557, hvis de vil høre mere om, hvordan de bedst hjælper dig. De kan også læse mere på: https://redbarnet.dk/media/1591/naar_boern_og_unge_deler_intime_billeder_paa_nettet.pdf

Hvis dine forældre er fuldstændig udelukket, så er det vigtigt, at du finder en anden voksen, du kan søge hjælp og støtte hos. Det kan være et andet familiemedlem, en lærer, pædagog, en venindes mor eller en anden du har i tankerne? 
Det vigtigste er, at du finder en eller flere voksne, der kan støtte og hjælpe dig igennem det. Voksne forstår mere end du tror og kan måske se nogle udveje, du ikke selv kan få øje på. 

Nu har du allerede taget et stort og modigt skridt og skrevet ind til brevkassen, og dermed delt din historie med mange læsere. Men måske du har brug for at finde mere mening i det kaos, du gennemlever lige nu? - Hvis det er tilfældet kunne du jo bruge dine hårdt lærte erfaringer til at sætte fokus på emnet i klassen og på din skole - for det er virkelig et problem, der bliver større og større og det kan ændre en persons liv fra den ene dag til den anden.
Så hvad med at du opsøger din lærer - skriver på intra til din læret, og beder om at klassen får noget undervisning i, hvordan man opfører sig på netttet - hvad man gør og ikke gør? 
Du behøver jo ikke dele din egen historie, men du kan være hende, der sørger for, at det kommer på skemaet og dermed kan hjælpe andre, så de ikke havner i samme situation. 

Jeg håber, at du finder modet til at sige det til dine forældre eller en anden voksen og at du får det store knus jeg ikke kan give dig. 

Kærlig Hilsen 

BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat