Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg mistænker min ven for at catfishe mig for nøgenbilleder på netter

Hej Brevkasse,

Jeg har som nok mange har, eksperimenteret med online flirteri og billeder.

Men mig og mine tætte venner mistænker en af vores klassekammerater for at catfishe os på nettet, ved at tage billeder fra piger på internetter, og påstå han er dem.

Efterhånden som vi har skrevet med hende/ham, er der kommet så mange beviser for at vores mistanke ikke er helt forkert. Men vi er i tvivl om hvad vi skal gøre.

Vi ved at han selv har eksperimentert med billeder online, eftersom han selv har fortalt os det.

Personligt er det ikke det største problem for mig, men jeg er bekymret for at han kunne gøre det ved folk, der muligvis ville tage skade af det.

Skal vi snakke med vores klasselærer om det?
Skal vi tage den om med ham vi mistænker for det?
Eller er der andre mulighder

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år

Tak for dit brev til BørneTelefonen. Det er aldrig rart at føle, at man bliver snydt.

Det er godt, at du og dine venner er opmærksomme på, hvad der sker på det sociale liv på nettet. Jeg vil forsøge at hjælpe jer, så godt jeg kan.

Du skriver, at I snart har mange beviser for, at jeres mistanke ikke er helt forkert. Det er svært med socialliv på nettet fordi man netop kan gemme sig bag andre identiteter. Det er selvfølgelig ikke i orden, og det kan blive noget rigtig rod, når folk udgiver sig for at være nogle andre.

På den anden side kan det også være noget rigtig rod at mistænke andre for noget, hvis nu de ikke har gjort det. Jeg kan derfor godt forstå, at I er i et dilemma.

Jeg kommer til at tænke på om du kender Sletdet? Hos dem kan man få information om og hjælp til, hvad der er lovligt på nettet. Måske kan de også hjælpe jer. Du kan finde dem her.

Du skriver, at det ikke er et stort problem for dig, men du er bekymret for om andre vil kunne tage skade af det. Det er meget fint at du tænker sådan.

Derfor tænker jeg også, at du måske kunne hive fat i jeres klasselærer, som du også foreslår. Du kan måske forsøge at forklare din klasselærer det ligeså fint, som du har forklaret det i dit brev.

Jeg tænker nemlig, at det er vigtigt, at du passer på med at anklage din klassekammerat for noget, da I ikke kan være helt sikre på, at han har gjort det. Du kan spørge klasselæreren om han/hun vil hjælpe dig med at få snakket med din klassekammerat.

Jeg tænker, at det er vigtigt, at din klassekammerat ikke føler sig ”angrebet” og at det ikke virker for voldsomt med en helt masse mennesker der siger, at de mistænker ham for at catfishe. Det kan din lærer måske hjælpe med. Giver det mening for dig?

Det er så fint, at du har skrevet ind til os og fortalt om din bekymring. Jeg tænker, at du skal bruge de kvaliteter til at få snakket med din klasselærer om det, så I kan få snakket med klassekammeraten. Jeg håber, at du kan bruge mine råd. Ellers er du altid velkommen til at skrive igen eller ringe på 116111.

De bedste hilsner BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat