Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

jeg er deprimeret!

hej,

jeg er 15 årige pige som generelt har det godt, men som en teenager er der jo også ting hvor alt er meget hårdere end normalt. Jeg har fået mange problemer her i år 2020, og det har været et meget stressende år indtil videre.

mit første problem er at jeg kun har 100 følgere på insta, jeg ved godt at det ikke lyder som det største problem, men det er virkelig slemt når man går i klasse med folk som 500+! Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, jeg har set videoer på YouTube, men jeg føler ikke at det virker for mig, eller rettere sagt, det virker ikke.

Mit mål er at få 300 følgere inden jeg skal i niende klasse, det ville virkelig gøre mig glad!
hvis I ved hvordan man får flere følgere som også liker ens indhold må I meget gerne skrive det ned.

hvis i har været i lignede problem må I meget gerne skrive ned hvordan i gik fra 100 til 500 tak!
det er virkelig et stort problem for mig og det fylder meget i min hverdag.

mvh, mig!

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

Jeg kan se på dit brev, at følgere og Instagram er noget, der fylder meget i dit liv. Samtidigt skriver du om andre hårde problemer – som du ikke fortæller så meget om.

Jeg kommer til at tænke på, at det må føles hårdt at bekymre sig om antallet af følgere, når du samtidigt har andre svære problemer? Hvorfor er det vigtigt for dig at have ligeså mange følgere som andre? Hvilke følelser bliver du ramt af, når du må kæmpe for at komme op over 100 følgere? Hvad tror du at mange følgere et ‘bevis’ på?

Nogle gange kan man godt tro, at flere følgere også gør vores liv bedre. Det er bare ikke altid, at det er sådan.

Jeg vil gerne give dig et par råd, som du forhåbentligt kan tage med videre på din vej.

Hvad der lige præcist gør, at nogle får mange følgere og nogle knapt så mange er svært at sige. De råd jeg giver dig her, er derfor nødvendigvis ikke løsningen til at få flere følgere.

Har du mon talt med dem i din klasse, og spurgt hvordan de har fået så mange følgere? Det kunne være, at de havde nogle gode råd, til hvad du kunne gøre?

Har du mon noget du er god til? Mange instagramprofiler har en ting, der går igen. Nogle strikker, nogle træner og nogle er måske dygtige til at stå på hænder. Hvad der gør din profil unik, er noget du helt selv kan bestemme.

Nogle unge får det virkeligt dårligt, fordi de føler, at de konstant er presset til at være med i en konkurrence om at være ‘unik’ og fremstå dygtig og spændende. Andre unge er bedre til at finde en balance, hvor antallet af følgere ikke føles som et stressende ‘krav’.

Du skriver i dit brev, at du allerede har set YouTube videoer. Det kan være et godt sted at starte, da der er mange videoer om, hvordan man får flere følgere. Det er tit store instagrammere, der laver videoer som dem.

Jeg håber at du kan bruge disse råd, og at du finder en god balance.

Hvis du ønsker at snakke mere med os, kan du altid ringe til BørneTelefonen på 116111.

Med kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat