Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvornår skal jeg melde hende for vold?

Hej.

Jeg er en 18 årig pige som blev udsat for vold lørdag nat, samt at hun skriver og truer mig hele tiden over beskeder på facebook.

Sagen er den at jeg er sammen med hendes eks, hvilket hun er rimelig sur over. Jeg kan godt forstå hun er sur på mig da vi var veninder, men de er ikke sammen mere så kan ikke se hvorfor hun skal udøve vold imod mig.

Hun skubbede mig første gang hårdt i gulvet, anden gang rykkede hun mig 10-15 meter i håret for derefter at smide mig ned i et trappetrin. Trejde gang kommer hun styrtende hen til mig og giver mig en kæmpe lussing. Jeg kan stadig mærke det hele idag, 2 dage efter.

Hun skriver hele tiden truende beskeder til mig og får vores fælles veninder til at skrive hade beskeder til mig. kan jeg melde hende?

Hilsen forvirreret pige..

Pige, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 18 år

Det lyder rigtig ubehageligt, det du bliver udsat for lige nu, og det er ikke okay. At udøve vold mod en anden er strafbart og burde aldrig være løsningen på noget.

For at svare direkte på dit spørgsmål, om du kan melde hende for vold, så er svaret ja. Du kan kontakte Politiet og fortælle, hvad der er sket og så guider de dig videre i processen. 

Når jeg læser dit brev, får jeg den opfattelse at dig, din fyr og hans ekskæreste er i en situation, hvor der er en masse følelser i klemme. Mon du og din gamle veninde på noget tidspunkt har snakket sammen omkring, at du nu er sammen med hende eks-kæreste? Kunne det være en idé at snakke med hende over telefonen? Det kunne måske virke lidt forløsende og i bedste fald lægge en dæmper på hele situationen.

Det er svært, at vide præcist, hvad der er det mest rigtige at råde dig til i denne her situation. Jeg vil derfor råde dig til at overveje ret grundigt, hvordan hun ville reagere, hvis du snakkede med hende. Hvordan plejer hun at reagere, når nogen vil snakke alvorligt med hende? Kunne det virke forløsende eller ville det være optrappende?

Jeg vil under alle omstændigheder råde dig til at snakke med en voksen om det her. Er der en voksen i din omgangskreds, du kan snakke med? Det kan være en forælder, en skolelærer eller en helt tredje. En voksen, der kender dig, vil kunne give dig flere råd til, hvordan du kan håndtere situationen.

Det kan også være en ide, at prøve at undgå de steder, du ved, hun kommer. Kunne hun finde på at opsøge dig? I så fald kan det også være en god idé, at du i en periode altid er i kontakt med nogen, hvis du skal gå alene hjem eller lignende.

Jeg håber, du kunne bruge mine råd og har du brug for at snakke mere om det, kan du altid ringe på 116111.

Mange tanker BørneTelefonen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

Anonym rådgivning i din kommune

Alle kommuner tilbyder åben, anonym rådgivning for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat