Kære du,
Hmm… Jeg kan godt se, at det er lidt af et dilemma, du er kommet i og samtidig en situation, som mange genkender fra deres eget liv. Skal man lytte til sig selv og gøre det, man allermest har lyst til, eller skal man tage hensyn til andre? Det er en situation, som mange kommer til at stå i flere gange i løbet af livet, og for nogle er det lige svært hver gang.
For nogle mennesker er det rigtig svært at vælge sig selv frem for andre, især hvis det kommer til at såre andre. Og så er der andre, som nærmest ikke lægger mærke til, at de vælger andre fra og måske sårer dem, de tænker udelukkende i, hvad der er bedst for dem selv. Kender du nogle af de typer? Eller kan du mon genkende dig selv i nogle af dem?
Måske er en blanding af de to typer meget godt. En person som formår at passe på sig selv og nogle gange må acceptere, at man ikke altid kan gøre alle glade og tilfredse, men samtidig en person som er bevidst om, at hendes opførsel også påvirker andre og kan komme til at såre nogle.
Du lyder som en pige, der ikke bryder sig om at såre andre og måske egentlig har det bedst med, at mennesker omkring dig har det godt og synes om din måde at gøre tingene på. Er det korrekt? For hvis du har det sådan, så kan jeg godt forstå, at du synes det er svært at gå ind og lave en blokering for de drenge, for du ved måske ikke helt, hvordan de vil reagere, og når du blokerer dem, finder du vel egentlig heller ikke ud af det, vel?
Hvad hvis vi vender det hele lidt på hovedet og tænker, hvad er det værste, der kan ske ved, at jeg blokerer dem? De kan blive sure, sårede, ærgerlige, måske synes du er tarvelig... Men er det noget, som du vil komme til at møde? Eller som kan komme til at påvirke dig? Eller vil de bare kunne sidde på afstand og tænke det?
Du giver udtryk for en tvivl, om det mon er at lege med andres følelser? Det, tænker jeg, kommer an på, hvad du har skrevet til dem, når de har skrevet, at de elsker dig. Hvis du har gengældt deres følelsesudtryk og dermed givet udtryk for en kærlighed til dem, så vil de måske blive forvirrede og skuffede. Men hvis du har forholdt dig nogenlunde neutral og ikke skrevet for meget igen om, hvordan du havde det med dem, så synes jeg ikke, du leger med nogens følelser. Det tænker jeg, man gør, hvis man giver udtryk for nogle følelser, som man ikke har.
Og hvis du skulle have kommet til at skrive mere, end du måske egentlig kan stå inde for, så synes jeg ikke, du skal få dårlig samvittighed over det. Måske bare huske til en anden gang ikke at svare med de følelser, hvis du ikke reelt føler dem... Kan du følge mig i det?
For samtidig kan du gøre op, hvad der er fordelene ved at blokere dem? Du lyder som om, at du måske føler dig lidt presset af dem, og det er blevet så meget, at du ikke helt har kontrol med det... Er det rigtigt forstået? Når du skriver, at det bliver for meget, og du ikke vil have kontakt til dem mere, tror du så ikke, at det vil være en stor lettelse for dig at lave en blokering? Tænker du ikke, at det vil være rart at vide, at du ikke skal høre mere fra dem?
Du siger, at du altid har været venlig overfor alle og måske synes du ikke, at det er særlig venligt at blokere dem? Men samtidig tænker jeg, at det lige nu handler om at passe på dig selv og sige fra overfor dem, du ikke har lyst til skal være en del af dit liv lige nu. Du kan sagtens være et sødt og venligt menneske alligevel, men hvis vi ikke selv kan passe på os selv og sige stop, når noget bliver for meget, hvem skal så gøre det? Det lyder som om, du faktisk er rigtig god til at mærke efter, når noget ikke er godt for dig og ikke føles rart – og så er du da i din fulde ret til at sige fra overfor det. Og i denne situation vil det indebære at lave en blokering af dem.
Måske kunne det være interessant for dig at tænke over, hvordan du undgår at komme til at stå i samme situation om et halvt år igen... Er der nogen måder at skrive på, som du tænker, du kunne gøre anderledes næste gang? Enten i de ord du vælger, hvor hurtigt og hvor langt du svarer, hvor mange du skriver sammen med eller noget helt fjerde, som kunne være noget, du måske kunne ændre til din egen fordel...
Nogen gange finder man ikke lige et gyldent svar, men andre gange kan det hjælpe at tænke det hele lidt igennem og dermed lære af sine erfaringer – hvad er godt, hvad er skidt, hvad virker for mig og stille lignende spørgsmål til sig selv, for at forebygge at stå i den samme situation inden ret længe.
Jeg håber, du føler dig støttet i at sige fra, når du mærker noget i din mave, som ikke føles rart.
Bedste hilsner fra
BørneBrevkassen
