Brev

Hvad skal jeg gør?

Hej.

Jeg er en gamer, og jeg elsker at snakke med folk mens jeg spiller.

Jeg ved godt hvad jeg skal gøre for at passe på mig selv. Min forældre stoller på mig, og er glad for jeg snakker med nogle og ikke bare sidder alene hele tiden. (Har ikke rigtig nogle venner uden for gaming verden).

Men… har lige 2 ting.

Nogle af dem jeg snakker med er, “anderledes”.
De er sjove at joke med, og vi hygger os med at spille Minecraft og andre spil sammen.

Vi viser aldrig os selv, beder ikke om billeder, og kender kun hende andens stemmer og “nickname” (bruger navn).

Jeg er nu for nogle uger siden faldet i god snak med denne 22 årig knægt der ligesom alle de andre er sjov at spille med.

Han passer godt ind i gruppen af mennesker som vi har skabt med tiden (En grupper hvor alle bliver mobbet i skolen og ikke har nogle venner), men jeg sad den anden aften og snakkede med ham alene.

Han startede med at være sig selv, men ud af ingenting så stoppede den sjove hyggelige aften.

Han begyndt nemlig at sidde og græde midt i samtalen, og da jeg spurgte hvad der var galt fik jeg en lang historie om hans skole liv og om hvordan hans far havde slået både den 22 årig knægt, men også hans mindre bror og søster der er 14/15 år. Jeg fik at vide at det var fikset men at det stadig betød en del for ham.

Da han var færdig bad han mig om ikke at sige noget til de andre, og det har jeg skam heller ikke gjort.

Men jeg ved bare ikke hvad jeg skal gør… burde jeg lade som om det aldrig er sket, eller burde jeg næste gang jeg sidder alene og snakker med ham prøve at snakke med ham om det så han kan komme lidt af med det og få “lufte” hovedet lidt så han ikke skal gå med det alene?

Og så lige den anden ting.
Grundet skolepatruljernes dag her i slutning af april for nogle måneder siden skulle jeg og de andre fra min skole i tivoli.

Jeg havde snakket lidt med mine online venner om det og en af dem skulle også der ind og da en af mine venner fra den virklige verden kendte ham fra en tidligere skole aftalt mig og ham at mødes. hvilket skabte en super hyggelig dag 😀

Men… en fra min egen skole der i forvejen har været meget på nakken af mig besluttede sig for at komme med “kæreste” joken og syndes det er super underligt at jeg gad mødes med ham.

Og det var ikke bare den dag men også da vi sad i klassen hvor efter alle begynde på det. Det er ikke første eller sidste gang hun er på nakken af mig og ved snart ikke hvad jeg skal gøre, da det er 3 mod en det meste af tiden.

Drillerigerne handler om mine youtube videoer (laver gaming videoer og vlogs), det handler om mine online venner, og hun bliver kun mere og mere sur, ved ikke hvorfor. Har snakket med flere lærer om det, men det hjælper ikke.

KH en online gamer 😛

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,

Det lyder som om, du har mødt nogle søde mennesker og fået mange nye, gode venner i ’gaming verdenen’. Når din ven har haft lyst til at fortælle dig om sin familie, betyder det, at han ser dig som en omsorgsfuld, fortrolig ven. Det kan godt være lidt overvældende at høre om en andens svære oplevelser på den måde – især når han har været så ked af det. Jeg er dog sikker på, at det har været rigtig rart for ham at fortælle nogen om det. Dét i sig selv kan sommetider hjælpe, hvis man har det svært.

Det er ikke altid, at man har energi eller kræfter til at snakke med en ven om sådan nogle meget svære ting. Det kan man måske godt få lidt dårlig samvittighed over, men det er helt i orden at have det sådan. Derfor synes jeg ikke, at du behøver sige mere om det, hvis du ikke synes, du har lyst og energi til at snakke om det lige nu. Måske har du lyst til at spørge ind til, hvordan det går om noget tid? Det kan også være, at du har masser af energi til at snakke om det igen, og så kan du måske bare spørge ham, om det er noget, han har lyst til at snakke mere om – for så kan han bare sige til. Når han siger, at det er ’blevet fikset’, betyder det måske, at han har fået hjælp, og måske er det længe siden. Det kan være, at han har talt med andre om det? Så måske har han heller ikke selv brug for at snakke så meget mere om det? Det er ikke til at vide. Derfor kan det være en god idé at spørge.

I forhold til den/de personer, som driller i skolen, er det vigtigt, at du får talt med nogen om det, så det kan stoppe.Jeg kan forstå, du har prøvet at tale med nogle af dine lærere, men det ikke hjalp. Har du mon snakket med dine forældre? Det lyder som om, dine forældre støtter dig og synes, at det er dejligt, du får en masse godt ud af at game. Måske kunne du tale med dem om, at det gør dig rigtig glad at game, men at der er en eller et par stykker i skolen, der driller dig meget med det – og at du ikke ved, hvad du skal gøre. Dine forældre vil nemlig kunne hjælpe dig med at snakke med en lærer – og læreren har pligt til at hjælpe dig med at stoppe drillerierne.

Hvis du ikke synes, du kan tale med dine forældre om det, er du også meget velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen eller skrive til os på Chatten. Så vil vi meget gerne hjælpe dig med at kigge på, hvad du ellers kan gøre.

De bedste hilsner
BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat