Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp plss

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år,

Det lyder virkelig ubehageligt, det du har været udsat for! Jeg kan godt forstå, at du er chokeret.

Du har dog handlet helt rigtigt og det er virkelig flot!

1. Du har slettet billederne og ikke delt dem med andre.

2. Du har skrevet til pigen, at du ikke ønsker sådan nogle billeder.

3. Du har blokeret hende.

Du har derfor ikke gjort noget forkert. Du har tværtimod handlet helt rigtigt.

Jeg kan godt forstå, at du får tanken, at du har givet tilladelse til at hun kunne sende billederne, fordi du sagde ja til at ville se noget. Du kunne bare ikke vide, hvad hun ville sende og derfor har du heller ikke givet tilladelse til, at hun sendte nøgenbilleder.

Du skriver, at du ikke har den store lyst til at sige det til din mor, men jeg får alligevel fornemmelsen, at du også har lidt brug for at få det ud.

Jeg synes du skrev det virkelig fint i det her brev. Måske kunne du vise brevet til din mor? Det er nogle gange lidt nemmere at få ting sagt over skrift, hvis de er svære.

Jeg er sikker på, at du vil føle en kæmpe lettelse, når det er sagt – du har nemlig handlet helt rigtigt og har måske blot lidt brug for støtte til at få lukket helt ned for pigen så hun ikke sender flere billeder til dig.

Hvis det er svært at sige det til din mor, kan du måske starte med en voksen, hvor det er lidt nemmere at få det sagt?

Hvis du har lyst til at tale lidt mere med nogen – der virkeligt ved en masse om om netop denne slags problemer – så kontakt: SletDet Jeg ved fra andre unge, at de er super gode at tale med.

Det er så dejligt at se unge, som dig der handler helt rigtigt i en lidt svær situation. Jeg håber, at du kan se, at du har handlet præcis som du skulle, når du har læst mit brev.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat