Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp

Jeg har haft skrevet med den her dreng i rigtig lang tid, som jeg virkelig godt kunne lide at skrive med. Han valgte så at slette kontakt med alle for et stykke tid siden, men det er lykkedes mig at få han snap tilbage.

Jeg er mega glad for at han er tilbage, men problemet var og er stadig at han spørger om nudes.. jeg gider ikke sende, og jeg er heller ikke gammel nok. Men er rigtig vild med ham, og vil ikke miste ham igen for det var virkelig hårdt dengang..
hvad skal jeg gøre?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

Mange tak for dit brev. Det kan være en svær oplevelse, når man finder ud af, at den person, man har brugt lang tid på at skrive med sletter kontakten.

Hvorfor mon han slettede kontakten til jer alle? Hvem er alle, egentlig? Kender du mon drengen, som du skrev med? Hvor gammel er han?

Drengen, du snapper med, presser dig til at sende nøgenbilleder, og det er slet ikke i orden. Det er faktisk ulovligt!

Jeg tænker, at du allerede er klar over, at det ikke er ok. Du skriver nemlig selv, at du ikke gider, fordi du ikke er gammel nok.

Hvis størstedelen af jeres kontakt til hinanden vil handle om, du vil dele nøgenbilleder, så tænker jeg, at det vil godt for dig, at blokere drengen eller anmelde ham til snapchat for at presse til nudes.

Hvis nøgenbilleder bliver delt på nettet, så tænker jeg også, at det kan være nødvendigt at anmelde drengen. Som jeg forstår på dit brev, så har du ikke sendt billeder, som drengen kan have delt på nettet?

Hvis drengen – allerede – har delt nogle billeder af dig, som du er nøgen på, så er det en god ide, at du gemmer de oplysninger du har. Det meget vigtigt, du gemmer dem! Tag meget gerne screenshots af det.

Alle oplysninger kan være vigtige: hans navn, hans brugernavn, billeder af ham, en beskrivelse af hans udseende og så videre. Det kan politiet nemlig bruge, når de prøver at finde frem til ham.

Det kan være meget spændende og nyt at møde mennesker på nettet, og det er bestemt ikke mærkeligt, at man får lyst til at prøve det – og at man også bliver nysgerrig på, hvordan det er at sende billeder til hinanden.

Du er slet ikke den eneste, der har været ude for at blive opfordret til at sende nøgenbilleder. Og jeg ved, at mange føler, at det er pinligt og skamfuldt.

Hvordan har du det mon med det? Jeg tænker, at de fleste jo helst ikke vil sende billeder af sted, når man ved, hvad der kan ske bagefter. At de kan blive delt på nettet.

Det kan være godt at tænke over, hvad der gør, at du er vild med drengen? Hvad er det du kan lide at skrive med ham om? Hvad giver han dig, som du f.eks. ikke får gennem andre? Hvad er det, som du ikke vil miste?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du mon har andre venskaber, som du kan fokusere på – i stedet for at skulle være ven med én, der afbryder kontakten og herefter spørger efter nøgenbilleder? Kan du mon se, hvad jeg mener?

Det er også vigtigt, at du taler med en voksen om oplevelsen, så de kan støtte og hjælpe dig. Kan du mon tale med din mor, far eller har du en moster, som du kan tale med? Det kan også være en lærer eller en SSP-medarbejder på din skole.

Det kan være, at det føles mere overskueligt at starte med at tale med én af dine forældre. Måske har du lyst til at vise dem det brev, du har skrevet til Brevkassen sammen med mit svar? På den måde kan en af dine forældre starte med at læse brevet, og så kan I tale sammen om det bagefter.

Det kan også være, at du har det bedre med en anden voksen og hellere vil tale med ham/hende. Det er også helt ok. Det vigtige er, at du får talt med en voksen – og at den voksne forstår, at du har brug for hjælp og støtte.

Har du lyst til at få mere viden om dine rettigheder og få gode råd omkring de sociale medier, kan du klikke her.

Mit svar er måske ikke helt det svar, som du har håbet på? Men du har allerede fornemmet, at noget ikke er, som det skal, fordi du er så sej, at du skrev ind til Brevkassen. Det er virkelig stærkt af dig, at du kan mærke dine grænser og holde fast på det.

Du har allerede taget det første skridt. Jeg tror på, at du kan tage det næste, og jeg håber, at mit brev har sat tanker i gang hos dig, så du kan tage det næste skridt.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat