Kære dreng
Jeg har læst dit brev, og jeg kan se, at du er bange for, hvad der kan ske.
Jeg tænker, at du kan tage det ganske roligt.
Ud fra din beskrivelse, har du ikke gjort noget ulovligt, og da du valgte at lukke vinduet ned, så traf du den helt rigtige beslutning.
Hvis du havde siddet og set børneporno, eller havde downloadet børneporno, så ville du have gjort noget ulovligt.
Det har du ikke gjort, så jeg tænker ikke, at der nogen problemer.
Hvis du nu havde set et enkelt billede, og derefter lukket vinduet ned, så ville det nok heller ikke betragtes som ulovligt, da man ville betragte det som et uheld.
Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget, og at du ikke længere er bekymret.
Jeg kan godt forstå, hvis du synes, at det her emne er lidt svært at snakke med din mor om – det ved jeg, at mange andre også har.
Men måske ville det være godt, hvis du kunne snakke med en anden voksen om det?
Du kan også skrive til vores chat eller ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du gerne vil tale om det helt anonymt.
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at skrive et brev herind igen.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen