Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har flere fyre

Kære BB

Jeg er en pige på 14 år. Som mange andre på min alder, har jeg en del sociale medier.

En af de medier jeg bruger mest er snapchat. Jeg skriver med rigtig mange drenge. Jeg føler jeg misbruger dem, men jeg kan ikke lade vær.

Jeg flirter rigtig meget med alle drenge over snap. Alle drengene tror vi har en flirt kørende, og at jeg kun har ham, hvilket ikke er tilfældet.

Jeg har lovede min mødom til 5 forskellige drenge. Jeg føler mig virkelig som et fucked up menneske. Jeg ville jo selv blive pisse ked af det, hvis jeg var en ud 20…

Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg stopper med at være sådan en stodder… Håber virkelig I vil hjælpe.

Knus mig 🙂

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej Pige på 14 år.

Jeg kan læse, at det her er noget der fylder meget i din verden. Derfor er det så godt, at du skriver herind. 

Dit brev viser mig, at du er god til at mærke og tænke efter. Og jeg har en fornemmelse af, at du måske allerede ved, hvad der er bedst at gøre. I brevet her, vil jeg dele nogle tanker og idéer med dig.

Først og fremmest, vil jeg sige, at du ikke er en stodder eller et fucked up menneske.

Du er en pige der, som mange andre, prøver at finde din vej igennem livet. En del af det, er at prøve sig frem og udforske sider af sig selv, på f.eks. sociale medier. Nu er du kommet til et sted på vejen, hvor du har brug for lidt hjælp til at komme videre. 

Jeg ved fra andre børn og unge, både drenge og piger, at man kan blive glad og smigret, når der er nogen der godt kan lide en. Derfor kan det måske være svært at stoppe med at snappe, når man får søde ting af vide. Måske får man sommerfugle i maven og lidt mere selvtillid. Nogen bliver måske helt afhængige af, at få den slags opmærksomhed på snappen. 

Gad vide, om du får de gode følelser nogle andre steder i dit liv? Når du er sammen med vennerne, når du danser eller synger, når du tegner eller noget helt andet? Det kan være, at du kan erstatte snappen lidt, med nogle andre ting, der gør dig glad?

Du er faktisk rigtig god til, at sætte dig ind i drengenes situation, når du skriver, at du ville blive ked af det, hvis det var dig. Måske er det også derfor svært, at stoppe det eller sige sandheden, fordi man er bange for at såre nogen. Og måske også bange for, hvad de vil synes om én. 

Jeg ved, at de fleste børn og unge har prøvet, at køre med på noget, som måske ikke føles helt rigtigt eller helt sandt. Alle laver fejl. For at passe bedst på dig selv, og også på drengene, så tror jeg det er vigtigt, at du får sagt fra.

Nu ved jeg ikke, hvor du kender drengene fra. Om du kender dem fra skolen, eller et andet sted? 

Måske er der én af drengene, som giver lidt flere sommerfulge i maven end de andre? Er der én af dem, som du har mere lyst til at lære at kende?

Måske kan du blive ved at snappe, skrive og flirte med ham og så sige fra over for de andre. Du kan f.eks. sige, at du ikke længere er interesseret, og hellere vil bruge tiden på noget andet. 

Hvis der er én af drengene, du gerne vil lærer bedre at kende, så brug noget tid sammen. Måske også uden for snappen. Det kan være, at I skal gå en tur, drikke en kop kakao eller noget i den stil. På den måde, kan du få en god fornemmelse af, om det er noget du har lyst til.

Jeg tænker også, at det måske kunne være godt, at dele dine tanker og følelser med nogen, du kender. Måske nogen veninder, en søster eller en anden?

Snapchat og sociale medier, er jo ikke helt det samme som den virkelige hverdag. Derfor tør man måske lidt flere ting, end hvis man stod over for den person man snapper eller skriver med. Man kan prøve lidt flere ting af. Det er naturligt. Men man skal også huske, at passe godt på sig selv.

At passe godt på sig selv, betyder også, at mærke efter og lytte efter sine egne grænser. Det synes jeg, at du gør i dit brev her, når du skriver, at du gerne vil stoppe. Hold fast i det! 

Hvis du får sagt fra, så vil du nok også opleve at få lidt ro. 

Kærligste tanker
Børnetelefonen.

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat