Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

facebook

hej er 11 år og må ikke få facebook og ingen har msn og nogle har skype men der er næsten aldrig nogle af dem som er på og jeg plager nat og dag men skal!!! vente til jeg er 13 (nogle gange tror jeg at de ikke stoler på mig men vil kun have venner som jeg kender )

kh 11 år

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 11 år,

Tak for dit brev. Godt at du skriver. Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig, når alle dine venner er på Facebook, og at du kan komme til at føle dig udenfor.

Det er en rigtig svær diskussion, som jeg er sikker på, at mange andre unge kan genkende. For man skal jo som du ved være 13 år for at have en konto på Facebook. Jeg ved godt, der er super mange på din alder, der har en konto alligevel (de fleste), men der er en grund til, som du sikkert ved, at de har lavet den regel, og det er for at passe på de helt unge brugere.

Du skriver, det er som om dine forældre ikke stoler på dig. Det er ikke en rar fornemmelse, men måske handler det ikke kun om det..?
Jeg gætter på, at dine forældre lytter til reglerne for, hvornår man må oprette en profil. Det kan også være, at de er meget optagede af, at de ikke vil tillade dig at snyde med dine personlige oplysninger. Det er jo sådan, at man bliver nødt til at lyve om sin alder, hvis man skal oprette en profil, og det kan der jo være flere problemer i. Hvis man som voksen forfalsker personlige oplysninger om en selv, er det nemlig strafbart og måske vil de vise dig, at det er vigtigt at tage den slags alvorligt..?
Men det ændrer jo ikke på, at du har ret i din pointe om, at du faktisk oplever at blive sat uden for fællesskabet, fordi du som den eneste ikke må være online samme sted, som alle de andre er... 

Måske kunne du og dine forældre få en snak omkring det, at de ikke stoler på dig? Det er jo vigtigt, I kan stole på hinanden. Og så kunne I måske også samtidig tale sammen om, at det er et reelt problem for dig i din hverdag, at du ikke kan være med i fællesskabet..?
Det er nemlig ikke sikkert, at de helt har forstået, hvor omfattende deres forbud er for dig..? Måske kan I faktisk efter en lang snak finde en eller anden form for kompromis, som begge parter kan leve med..? Hvis du har lyst, kan du vise dem dit fine brev til BørneBrevkassen og svaret fra os, som en slags start på jeres samtale..?

Måske kunne det være en hjælp for dig at ringe til BørneTelefonen 116 111, som er et gratis nummer, hvor der sidder voksne klar til at snakke. Det kan være, at du og rådgiveren sammen kan finde nogle andre ideer til, hvordan du kan gribe det an...

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat