Kære pige på 11 år
Tak for dit brev. Det lyder ikke sport rart, det der foregår ovre i din klasse, så det er godt, du skriver! Det lyder som om, du heldigvis har haft nogle gode oplevelser på nettet.
Som jeg forstår det, har du på en måde har haft lidt helle fra alle de ubehagelige kommentarer, når du har blogget eller snakket med andre via de sociale medier. Men når du ind imellem har lagt mærke til, at pigen fra din klasse også har været på, så har du trukket dig tilbage af frygt for, om hun kunne finde på at såre dig... (Det håber jeg, er rigtigt forstået?)
Jeg synes på ingen måde, det er dumt, at du blogger! (Når bare du husker at passe på dig selv og ikke skriver noget, der kan såre eller støde andre.) - Men jeg synes, det er rigtig væmmeligt, at sammenholdet i jeres klasse er så presset! Jeg gætter på, at du (og sikkert også alle de andre) hele tiden går rundt og er bange for at blive udsat for hånlige kommentarer, og det er meget dårligt for jer alle sammen...
Derfor så tænker jeg, at det er på høje tid, at de voksne omkring jeres klasse kommer på banen og finder ud af, at jeres klasse har brug for hjælp!
Jeg kan ikke ud fra dit brev se, om der er nogen voksne, som er klar over, hvor "giftigt" klimaet i jeres klasse er. Mon der er nogen (forældre eller lærere), der har en ide om, hvor dårlig stemningen er blevet? Ellers så vil jeg foreslå dig, at du fortæller det til dem. (Har du mon mod på det?)
Du kunne fx printe dit brev til BørneTelefonen ud (måske sammen med svaret?) og så give det til en af dine forældre eller en af dine lærere. Dit brev viser jo meget tydeligt, hvor klemt du er blevet, og at jeres klasse har brug for hjælp til at reparere jeres sammenhold...
Alternativt kan du måske prøve at skrive et anonymt brev til skolens ledelse og fortælle, hvordan det er at være elev i din klasse (husk at skrive hvilken klasse, du går i) og at du har valgt at skrive til dem, fordi du er bange for, hvordan de andre vil reagere, hvis de finder ud af, det er dig, der har fortalt om trivselsproblemerne. I sidste ende er det skolens ansvar, at det er okay for alle børn at gå i skole hver dag, og de har pligt til at bekæmpe mobning.
Hvis du synes, det virker for svært eller ikke lige kan overskue det, så vil jeg foreslå dig at starte med at ringe til BørneTelefonen. På BørneTelefonen (telefon 116 111) kan du og rådgiveren i ro og mag tale sammen om detaljer, og du kan få lejlighed til at øve dig lidt på at fortælle om de her ting.
Jeg krydser fingre og tæer for, at det skal lykkes for dig at få hjælp til dig og resten af klassen.
Kærligst fra BørneTelefonen