Brev

chikane

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tak for dit brev. Selv om du ikke er helt klar til at fortælle om det, du gerne vil have hjælp til, så har du alligevel gjort noget meget vigtigt nu: du har mærket, at der er noget, du gerne vil fortælle.

Her på BørneTelefonen er vi vant til, at børn ringer eller skriver om ting, der er svære at snakke om. Det er også en af grundene til, at man kan være anonym. Det kan føles lettere at fortælle det første gang, hvis man er sikker på, at ingen får noget at vide.

Når du på et tidspunkt bliver klar til at snakke om det, vil jeg lige foreslå dig, at du måske prøver at ringe, sms'e eller logge på chatten og snakke direkte med en rådgiver. For så skal du ikke vente så længe på at få svar nemlig... Det kan være at det hjælper dig at skrive det ned på papir først, så du kan støtte dig til det og huske hvad du vil fortælle, når du taler med en rådgiver. Mon det vil være en hjælp for dig?

Men du er også velkommen til at sende et brev her til BørneBrevkassen. Vi svarer på så mange, vi kan - og vi gør det så hurtigt som muligt.

Uanset hvad det er, du gerne vil fortælle, så vil jeg sige til dig, at vi rigtig gerne vil hjælpe dig. I mellemtiden kan du måske prøve at læse lidt flere brevkassebreve, så du får en fornemmelse af, hvad andre børn og unge skriver til os om. Så vil du se, at man kan skrive (og ringe) til os om alting - der er ikke noget, der er forkert at snakke om her.

Telefonnummeret er 116 111, og vi har åbent kl. 11-23 på alle hverdage og kl. 11-19 i weekenden.

Varme hilsener fra BørneBrevkassen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat