Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

chat på nettet

Hej med jer:) 
Jeg er en pie på snart 15 år. Igår aftes snakkede jeg med en dreng på c……….. (sted på nettet) han sagde han var 15, på c……….. kan man se hinanden så jeg ved han ikke er en eller andet gammel pædofil mand. 
Vi snakkede sammen i næsten to timer og han var rigtig sød og utrolig pæn! 😉 Da klokken var ca. 3 om natten og vi havde snakket ja i ca, 2 timer sagde han det ville være ærgeligt hvis han ikke kunne snakke med mig igen da han syntes jeg virkede rigtig sød. Han gav mig så sin email, men jeg gav ikke ham min. Jeg sagde jeg havde hørt så meget om folk der var blevet snydt osv. 
Men jeg syntes faktisk han var rigtig sød, så syntes i jeg skal skrive til ham?? Hvad ville der kunne ske ved det, og vil jeg godt kunne få ham væk hvis han først har min email?? Er der nogen risiko for at han er et svin?? Jeg har jo set ham på webcam og snakket med ham i lang tid…. 
Men hvad syntes i jeg skal gøre? 🙂 
M.V.H J…….

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære J.

Mange tak for dit brev, jeg er rigtigt glad for at du skriver. Sikke et dilemma du står i, det er rigtigt svært når man nu møder en på nettet, man synes er rigtig sød.

Det jeg først og fremmest tænker er, at du jo er en super fornuftig og velovervejet pige. Det er godt at høre, at du er opmærksom på at passe på dig selv og heldigvis så er det jo også muligt, hvis man bruger sin sunde fornuft.

Er det måske muligt for dig at tale med dine forældre eller en anden voksen du stoler på om det? Jeg kan godt forstå, at du tænker, at han jo nok ikke er en gammel pædofil mand, når nu du kunne se ham på webcam. - Det tror jeg du har ret i og det var rigtig godt tænkt af dig, at undersøge det. Men du har også ret i, at det desværre nogle gange viser sig, at der alligevel er noget snyd af en eller anden art, eller at han slet ikke er så sød i virkeligheden selvom han er en ung dreng.

En ting der er vigtig, når man færdes på nettet, det er at man aldrig skal give personlige oplysninger ud til nogen. Her tænker jeg sådan som din adresse, dit fulde navn, dit telefonnummer, fødselsdato osv. Jeg ved ikke, om det er over msn, du har mail? Der står tit netop alle de oplysninger som jeg lige har listet op, så er det måske ikke sådan en god ide?

Du spørger, om du godt kan få ham væk, hvis han først har fået din email, og det kan man for det meste, men det afhænger også af, hvilken mail man har. Jeg vil foreslå dig at kigge på denne hjemmeside:

http://www.sikkerchat.dk/

her kan du se lidt om, hvad der er af muligheder.

Nåh, jeg tror jeg vil vende tilbage og sige at jeg synes du skal prøve og se, om der ikke er en voksen du kan tale med om det. Det er noget, det er svært at give dig et svar på via en brevkasse. Ellers kunne du måske logge på UngeChatten her på hjemmesiden og skrive med en rådgiver om det, så I sammen kan lægge en plan- der både sikrer, at du få lejlighed til at undersøge, om I også skal ses in real life - og som samtidig gør det trygt og sikkert for dig. 

Jeg håber, du kan bruge vores svar, ellers er du altid velkommen til at kontakte BørneBrevkassen igen, skrive på BørneChatten eller ringe på BørneTelefonen 116 111  

Mange venlige hilsner

BørneBrevkassen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat