Kære pige på 14
Tak for dit brev – hvor er det altså bare sejt af dig at skrive herind! Det er nemlig slet ikke i orden, at drengen fra din klasse behandler dig sådan. Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med nogle idéer, du kan overveje.
Du skriver i brevet, at drengen truer dig til at gøre nogle ting. Uanset hvad det er, han vil have dig til at gøre, er det SLET ikke i orden. Og det er altid dig selv, der bestemmer, hvad du vil og ikke vil. Derfor er det også altid helt i orden at sige fra, hvis der er noget, du ikke har lyst til.
Måske overvejer du at gøre, hvad han vil have dig til, fordi du er bange for, at andre skal få det at vide? Det synes jeg ikke, du skal. For som ung kan man godt komme til at sende et billede til en, som man bagefter kommer til at fortryde, at man har sendt. Det er noget, der desværre sker for mange børn og unge. Det er helt almindeligt, at man som ung kan komme til sådan noget. Det er den slags ting, man lærer af. Derfor synes jeg ikke, du skal have det dårligt med, at du sendte billedet.
I virkeligheden er det, som han gør, meget mere forkert. Det er helt klart ulovligt for ham at true dig. Og afhængigt af billedet, kan det være ulovligt for ham at have det. Det er overhovedet ikke rimeligt, at du skal gå rundt og være nervøs for, om han fortæller det til andre.
Jeg synes, det er vigtigt, at nogle voksne får at vide, hvad der sker. Jeg tror nemlig, at voksne er dem, der nemmest kan stoppe ham. De kan snakke med ham og fortælle ham, hvor forkert det er, det, han har gang i. De kan fortælle ham, hvordan det har påvirket dig. De kan snakke med ham, så du bliver den sidste, han truer på den måde. Jeg tror at drengen har brug for noget hjælp, så han bliver en bedre klassekammerat for dem, han går i klasse med.
Måske kunne du sammen med din drengeven snakke med jeres lærer? Så kunne din drengeven måske også fortælle, hvordan han bliver afpresset? Og når I er to, kunne I støtte hinanden, så I får sagt det, I synes er vigtigt.
Måske kunne dine forældre også hjælpe til at få det stoppet? Jeg synes, at du i brevet på en rigtig god måde forklarer, hvad der er sket. Så måske kunne du vise dit brev til din mor eller far? Dine forældre kunne også hjælpe med at snakke med skolen? Jeg kan i hvert fald forestille mig, at det her er noget, der påvirker dig rigtig meget. Og derfor er det vigtigt, at dem, der er mest omkring dig, ved, hvad der sker.
Måske har du det lidt svært ved at fortælle om det her til en voksen? Måske er du bange for, hvordan de reagerer? Her tror jeg, det er vigtigt, at du husker på 3 ting.
1: Det er naturligt som ung at lave ting, man bagefter fortryder – det vigtigste er, at man lærer af dem bagefter.
2: Faktisk er du mega sej, fordi du viser de voksne, at du kommer til dem, hvis du har brug for hjælp. Det er en kæmpe styrke at række ud efter hjælp, når man har brug for den.
3: Det er drengen fra klassen, der har gjort noget forkert – og ikke dig. Håber disse 3 sætninger vil gøre det nemmere for dig at gå til en voksen.
Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Og jeg håber, at du har fået lyst til at overveje nogle af mine idéer. Jeg både tror og håber, at det vil få afpresningen til at stoppe. Hvis du får brug for at snakke – enten om det her eller noget andet – er du altid velkommen til at skrive eller ringe til tlf. 116 111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
