Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Billeder

Hej Mit problem er at jeg har sendt et billede af mig selv, kun i undertøj til en fyr. Jeg kender knap nok fyren, men han så sød og spændende ud.

Nu truer han mig med at lægge mit billede på facebook, hvis jeg ikke sender et billede uden undertøjet. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre og jeg er vildt bange for at han smider det på nettet.

Jeg ve godt jeg er så dum og naiv, og jegfortryder det så meget. Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig. Jeg er helt ude af mig selv, og hvis alle mine venner får det at se, så mister de alt respekt over for mig.

Det første jeg tænkte da truede mig var: Fedt, jeg kommer til at ende op ligesom Amanda Todd og den tanke skræmte mig mere end noget andet. Jeg er helt rundt på gulvet, har ondt i maven og kunne ikke sove i nat!

– Skræmt, dum og åndsvag pige

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tak for dit brev. Det er bare så godt, at du skriver herind, for det er slet ikke i orden, at han truer dig og det må han faktisk ikke! Det er sådan, at man ikke må lægge personlige billeder af andre op på internettet med mindre man har tilladelse til det. Derudover må han heller ikke true dig! Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig med, hvad du kan gøre.

En hjælp kan være, at du taler med dine forældre eller en af dem om, hvad der er sket. Det kan også være en anden voksen, som du stoler på. Jeg har talt med andre, som synes det er vildt grænseoverskridende at skulle tale med sine forældre om sådan noget. Men det er vigtigt, at du får talt med en voksen om det, så der kan blive sat en stopper for det hele. De vil kunne hjælpe dig med, hvad der skal gøres og hvordan der kan blive taget kontakt med fyren. Hvad tænker du om det og hvem ville være god at tale med? Jeg har talt med andre, hvor det har været en hjælp først at have tænkt over, hvad man vil sige. Det kan for nogen være en hjælp i situationen, fordi de så ikke skal koncentrere sig om, hvad de skal sige, men blot at få det sagt. Ellers kan en hjælp måske være at skrive det ned og give det til den voksne. Giver det mening?

Du kan også læse mere om, hvad der kan gøres på vores hjemmeside. Hvis du trykker på det her link kan du læse mere om det:

http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Digital-mobning.aspx

. Her står for eksempel, at man ikke må krænke andre og at man skal tale med andre om det.

En anden mulighed er også, at du får kontakt med SSP medarbejderen på skolen. En SSP medarbejder samarbejder med politiet og vil kunne tale med dig om, hvad der kan gøres, så der kan sættes en stopper for det. Enten kan du selv henvende dig til SSP medarbejderen eller også kan du tale med den lærer, som du er mest tryg ved. Din lærer vil kunne skaffe kontakt med SSP medarbejderen, som kender til lignende situationer som din. Hvad tænker du om det? Derudover kan man i nogle tilfælde melde fyren til politiet, fordi han har truet dig. Her er det vigtigt, at du gemmer det I har skrevet til hinanden og hvilke billeder det handler om. Du kan for eksempel tage et screenshot eller gemme det på computeren og udskrive det. Det kan du også tale med dine forældre, en lærer, SSP medarbejderen eller en anden voksen om. Hvordan lyder det for dig?

Man skal ikke sende billeder til en, fordi vedkommende truer en. Det er godt, at du ikke har sendt flere billeder. Det kan også tænkes, at han bare vil true dig med noget andet, hvis du gjorde det og det hele bare ville fortsætte. Du skriver selv, at du fortryder det der er sket. Det er godt, at du reagerer på det der er sket og søger hjælp. På den måde kan det nemlig blive anderledes – det er godt gået. Det er en god ide, at du fremadrettet er forsigtig med, hvad du lægger på nettet, som fx Facebook og hvilke billeder du sender til andre.

Du er velkommen til at ringe til BørneTelefonen for at tale videre om det. Nummeret er 116 111 og du vil være helt anonym.

Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig med din situation. Det er godt og modigt af dig at skrive herind om det.

Mange hilsner fra BørneTelefonen.

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat