Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Billeder til en ukendt ?!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Det lyder til, at du har fået lidt af en forskrækkelse, så det er rigtig godt du har skrevet herind!

Det virker som om, at du på en ubehagelig måde har fundet ud af, at man kan komme til at gøre ting, som pludselig kan blive alvorlige, fordi de ikke kan gøres om igen. Ud fra det du beskriver, tænker jeg, at du har tacklet situationen på en rigtig god måde. Når nu billedet ikke kan ”trækkes tilbage”, så har du i det mindste både fået blokeret og sagt fra overfor drengen. Og også slettet din profil. Det er rigtig godt!

Det er altid vigtigt at overveje grundigt, før man sender intime billeder afsted. Ud fra dit brev får jeg fornemmelsen af, at det ved du godt. Og det er måske også det, du ærgrer dig ekstra meget over lige nu? Men noget af det gode er, at du sørgede for ikke at have dit ansigt med på billedet. Det er nemlig meget vigtigt at huske, hvis du en anden gang ønsker at dele et billede med fx en kæreste. På den måde kan ingen vide sig sikker på, at det er din røv på billedet.

Jeg kendte ikke Yubo-app’en, men har undersøgt den lidt nærmere. Jeg kan se, at de faktisk skriver at man skal være over 17 år, for at være på app’en. Når de skriver det, er det nok fordi at de godt ved at en del af dem, der bruger app’en, faktisk er der for at få seksuel kontakt til fremmede. Kendte du mon til den aldersgrænse?

Du skriver, at din mor virker ret streng, når det kommer til dit liv på sociale medier. Jeg læser det som om, at hun gerne vil passe på dig, også selvom det selvfølgelig kan virke enormt irriterende hele tiden at blive “holdt øje med”. Det forstår jeg virkelig godt, og jeg taler med mange børn og unge der har det på samme måde.

Jeg tænker, at grunden til at din mor sætter regler op for dig, er måske fordi hun har hørt i medierne, at der er en del, både drenge og piger, som er blevet afpresset, fordi de har fået sendt seksuelle billeder over nettet. Det der sendes ud forsvinder aldrig helt igen, så det er en gode huskeregel at bruge overfor sig selv inden man sender noget.

Jeg fornemmer, at du er ked af, at have løjet overfor din mor. Som jeg ser det, er det nu to muligheder: Du kan fortælle hende sandheden og sige, at du har fået et chok og nu ved, at det ikke er noget, du skal gøre igen. Eller forsøge at glemme episoden uden at sige noget – jeg synes dog den idé er mindre god. Hvis du føler, at din dårlige samvittighed overfor din mor bliver ved med at give dig ondt i maven, så tror jeg løsningen er at fortælle hende det, som det er. På den måde tror jeg du får det bedst hurtigst. Hvem ved – måske din mor faktisk bliver enormt stolt over, at du er ærlig overfor hende og har handlet som du gjorde, efter du havde fået sendt billedet af sted?

Det er aldrig sjovt at gøre noget, man senere fortryder. Men du virker meget samvittighedsfuld, og det bedste der kan ske af en situation som den her, er at man lærer noget af det. Og det fornemmer jeg i høj grad, at du har gjort.

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os igen på 116 111.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat